0   183

Et cool land

To unge århusianske lærere er faldet for Nanortalik og besluttede at flytte til Grønland med deres toårige tvillinger

Storisen. En enorm hvid masse af isflager, der fyldte Nanortaliks havn dengang i april og var en herlig, men farlig legeplads for byens børn. Den bærer sin del af ansvaret for, at Karin Steffensen og Erik Steen Christensen og de toårige tvillinger Nanna og Andrea 1. august flyttede til Grønland.

Storisen dukker op igen og igen, når Karin Steffensen og Erik Steen Christensen fortæller om den uges besigtigelsesrejse, Nanortalik Kommune gav dem, før de endelig besluttede sig for at sige ja til at være lærere på byens centralskole.

Artiklen fortsætter under banneret

»Og så livsglæden, alle smilene. Jeg har rejst i Afrika, og jeg synes, spontaniteten og den lidt tilbagelænede holdning minder meget om den afrikanske«, fortæller Karin Steffensen.

»Vi fik en fin lejlighed, i den uge vi var der, og når vi sad ved spisebordet under vinduet, så stoppede folk udenfor op og nikkede og smilede til os gennem vinduet. Det mindede mig om den landsby, mine bedsteforældre boede i der kom de heller aldrig mere end ti meter hen ad gaden, før de lige skulle stoppe op og veksle et par ord«, fortæller Erik Christensen.

Nanortalik ligger på en ø nær Grønlands sydspids. Byen har omkring 1.300 indbyggere. I februar annoncerede kommunen efter danske lærere til byskolen. Der stod blandt andet, at der var chance for at være med fra starten til at udvikle teamsamarbejdet i en afdelingsopdelt skole.

»Allerede dengang vi mødte hinanden, snakkede vi om, at noget af det gode ved at blive lærer var muligheden for at rejse med jobbet. Vi havde faktisk tænkt på at tage arbejde på et børnehjem i Thailand, men med to små børn var vi lidt bange for, om sprog- og kulturforskellene var for store«, siger Karin Steffensen og indrømmer, at hun ikke er sikker på, om kulturforskellene til Grønland er ret meget mindre.

Hygge-jobsamtale

Karin Steffensen har først taget sin lærer­eksamen i år, mens hendes kæreste har været lærer på Skjoldhøjskolen i Århus i fire år. Det var annoncen fra Nanortalik Skole, der blev afgørende for, at de kom af sted i år. Skoleinspektør Jens Korneliussen blev da også både overrasket og lidt smigret over, at parret slet ikke havde søgt nogen af de andre grønlandske skoler. Jobsamtalen blev nogle dage forsinket, fordi Jens Korneliussen og byens fritidsinspektør Dan Andresen ikke kunne komme fra øen på grund af snestorm. Men de kom og havde mere en hyggesnak om Nanortalik end en typisk jobsamtale i familiens lejlighed på Trøjborg i Århus. I slutningen af april blev tvillingerne så passet, mens Karin Steffensen og Erik Christensen så Grønland an.

»Vi ville helst til et mindre sted, ikke Nuuk, og så er det også med vilje, at vi har valgt Sydgrønland. Jeg tror ikke, jeg kunne holde til vintre, hvor solen slet ikke står op men Nanortalik ligger nogenlunde på breddegrad med Oslo«, fortæller Karin Steffensen.

En 20-styks til 60 kroner

Faktisk er Nanortalik også på anden vis lidt »snyd« i forhold til, hvad man normalt forbinder med Grønland. Lige i nærheden ligger nemlig også landets eneste naturlige skov. Der er varme kilder på egnen, man kan bade i, og på øen en fersk­vandssø med cirka otte grader koldt vand, hvor byens børn bader om sommeren.

Karin Steffensen og Erik Steen Christensen havde hørt om blomkålshoveder til 45 kroner, så de blev overraskede over, at priserne på mad i »Brugsen« med det grønlandske flag i stedet for »g« kun lå 10-15 procent over de danske. Og når de gik rundt imellem husene i den lille by, dukkede der små forretninger op med børnetøj, møbler og andre varer, de havde forventet at skulle skaffe hjem andre steder fra. Kun spiritus og cigaretter er langt dyrere end i Danmark, og Karin Steffensen er sikker på, at det lykkes at holde helt op med at ryge, når en 20-styks koster 60 kroner.

At Grønland har store sociale problemer, er de helt bevidste om. Men de mennesker, de mødte under besøget, er også bevidste om det og ser netop uddannelse af lokalbefolkningen som vejen ud af de sociale problemer. I øjeblikket er det store håb en guldmine, som er under etablering lige uden for byen, men arbejdsløsheden i byen er enorm, samtidig med at Nanortalik altså er nødt til at importere lærere fra Danmark. Det første indtryk af eleverne var, at de langtfra er så udadvendte som danske børn:

»Der var også en helt anden ro i timerne en ro, jeg er vant til at skulle kæmpe hårdt for på Skjoldhøjskolen«, siger Erik Christensen, der har fået stilling som trinleder for overbygningen. Han og Karin skal selv på skolebænken to timer om ugen for at lære grønlandsk. Dertil kommer fire timer til trinlederfunktionen i alt et skema med 36 lektioner om ugen. En af de ting, han og Karin er spændte på, er, hvordan forældresamarbejdet bliver men så vidt de forstår, er det noget, der lægges større og større vægt på:

»Vi skal ikke komme og lave revolution med alle vores ideer fra Danmark«, understreger de.

kravn@dlf.org

Spørg om Grønland

Per 1. september forhindrer en blokade medlemmer af Danmarks Lærerforening i at søge job i Grønland. Men når blokaden er overstået, mangler landet stadig lærere. Hvis du ligesom Karin Steffensen og Erik Steen Christensen overvejer at bruge din læreruddannelse i et andet land med en overvældende natur, så kan du gå ind på www.folkeskolen.dk og stille spørgsmål til Karin Steffensen og Erik Steen Christensen om livet som lærer og som borger i Grønland. Her kan du også læse deres beretning om første skoledag på Nanortalik Skole.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet