0   271

Med børn skal land bygges

Op mod en fjerdedel af eleverne forsvinder fra skolesystemet, karaktererne er lave og lærermanglen dominerende. Nu indføres en ny skolereform, der skal rette op på problemerne

Pigerne har store, farvestrålende perlekranse om halsene. Drengene anorakker så hvide, at det skærer i øjnene. De er seks år. Nogle svinger let tungen om både grønlandske og danske fraser, mange mestrer kun det ene sprog.

Artiklen fortsætter under banneret

Fælles for dem er, at de sammen med elever op til 6. klasse skal være de første byggestene til et nyt Grønland.

Det håber i hvert fald Lone Hindby Borg. Hun er leder for den nyoprettede afdeling for udvikling og implementering på Inerisaavik, der er et center for pædagogisk udviklingsarbejde og videreuddannelse af lærere. Hun har været med til arbejdet med den pædagogiske udvikling af en ny grønlandsk skolereform.

Som noget nyt bliver grønlandsk og dansk sidestillet som undervisningssprog. Tidligere valgte forældrene, om eleverne skulle i en grønlandsk eller en dansk klasse. Klassebegrebet skal erstattes af holddannelse på tværs af årgangene. Skolen bliver delt op i yngste-, mellem- og ældstetrinnet. Efter hvert trin skal der være en prøve, der viser, hvordan eleven klarer sig. Der skal undervises i nye fag. Hver elev skal have en logbog, hvor elevens, forældrenes og lærernes mål for eleven står og løbende evalueres. Der er udarbejdet lærervejledninger på flere hundrede sider, der giver læreren ideer til undervisningen, materialer og evaluering i det enkelte fag.

Arbejdet med reformen har strakt sig over tre år.

»Vi skulle rive det hele ned og bygge det op igen. Det skulle være en grønlandsk folkeskole, som er konkurrencedygtig internationalt og baseret på ny forskning. Det var opgaven i et land som Grønland, hvor der hidtil ikke har været meget pædagogisk forskning«, siger Lone Hindby Borg.

Hun mener, at den lange proces har gavnet, fordi forskere fra flere lande, elever, lærere, forældre og erhvervsliv er blevet hørt. På den måde er skolereformen blevet et samfundsprojekt. Reformen er udformet sådan, at skolerne selv kan vælge, om de vil begynde med små ændringer eller tage det store skridt og ændre alt med det samme.

Behov for forandring

Lærermangel, elevfrafald og meget lave karakterer er blot nogle af de problemer, som forskergruppen blev konfronteret med, da den gik i gang med at analysere det grønlandske skolesystem. I 2000 udgav gruppen en statusrapport, hvis resultater i høj grad bekræftede mange røster om, at den grønlandske skole var for dårlig.

1.100 elever begyndte på en skoleårgang, men kun 700 kom til afgangsprøverne.

»Nogle har taget en pause eller er taget til Danmark eller har færdiggjort skolen i andre lande, men vi har mistanke om, at en stor del simpelthen faldt fra«, siger Kaali Olsen, som har været med til reform­arbejdet, og som i dag er leder for den nye forsknings- og evalueringsafdeling i Inerisaavik.

De ældste klasser i Grønland er i dag delt op i en almen linje og en udvidet linje. Ud af de 700, der nåede den ældste klasse, gik cirka halvdelen på almen linje.

»For almen linje er danskresultaterne for eleverne så dårlige, at de ikke kan fortsætte på en videreuddannelse«, siger Kaali Olsen. Han fortæller, at der også er et stort behov for at sende elever på efterskole i Danmark efter skolegang i Grønland. I år rejste næsten 270 elever til Danmark.

»Det er igen en indikator på, at eleverne ikke får nok med fra den grønlandske skole«, siger han.

»Det har været en generel opfattelse, at skolen ikke er tilpasset den kultur, som den skal virke i. Når man indfører et udenlandsk system, som det danske er, er det dømt til fiasko. Den nye reform er reelt første forsøg på at lave en grønlandsk skole«, siger Kaali Olsen.

Inspiration til Danmark

I Kanukoka sidder folkeskolekonsulent Karl Nielsen, som er af dansk oprindelse, men har brugt de sidste 25 år i det grønlandske skolesystem.

»Reformen giver gode rammer for at udvikle skolen. Der er klare mål for undervisningen, der er et godt vejledningsmateriale med meget udførlige mål for eleven. En del af de tiltag, som man har indarbejdet, er noget, som politikerne arbejder med lige nu i Danmark. Grønland er for en gangs skyld kommet på forkant«, siger han.

I Hjemmestyret har kontorchef i direktoratet for kultur, uddannelse, forskning og kirke, Andreas Olsen, samme opfattelse. Han er grønlænder, men har en dansk læreruddannelse bag sig.

»Danmark har hvilet lidt på laurbærrene. De har tænkt, vi har et godt skolesystem, og måske derfor ikke lyttet så meget til andre. Måske skulle de til at lytte til råd udefra. Danmark kunne godt være lidt modigere og bryde radikalt op med den måde, de gør det på nu«, mener Lone Hindby Borg.

mbtrier@dlf.org

Atuarfitsialak (Den gode skole)

På elevernes skema kommer følgende fag til at stå:

Lokale valg: Lærerne skal selv inddele fagområderne håndværk og design, kunst og arkitektur, idræt og udeliv, musik, sang, bevægelse og drama. Man kan forestille sig, at regioner i nord har hundepasning og slædekørsel på skemaet, mens der i sydregionerne kommer fårehold og udnyttelse af uld.

Personlig udvikling: Her er kendte fag som erhvervsvejledning og seksualundervisning. Desuden skal eleven blandt andet lære om evnen til at tage medansvar for personlig udvikling.

Religion og filosofi: Erstatter kristendomsundervisningen.

Engelsk: Begynder allerede på mellem­trinnet. Det vil sige, hvad der svarer til dansk 3. klasse.

Samfundsfag: Faget indeholder geografi, historie og samfundsfag.

Grønlandsk: Der undervises i faget gennem hele skolegangen.

Dansk: Målet er, at eleverne bliver tosprogede, det vil sige, at de er i stand til at bruge sproget i andre skolefag.

Naturfag: I de to yngste trin vil faget ikke være fagdelt. I det ældste trin vil faget være delt i fagområderne biologi, naturgeografi og fysik-kemi.

Matematik: Ligner meget faget i den hidtidige skoleforordning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Vind et hotelophold

PUBLICERET - Sinatur -konkurrence 2 D2016-010501 1.0

Så er det sommer, og folkeskolen.dk har sat biografbilletter inkl. tilbehør og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en sommerkonkurrence. Der kommer nye spørgsmål de næste 2 uger, så følg med og forøg dine vinderchancer.

 Tricks