Læreruddannelsen
0   312

Den knap så rummelige skole

De pædagogiske fag på seminariet ruster ikke lærerne godt nok til virkeligheden. Derfor får de nye lærere et større realitetschok end nødvendigt, og klasseværelset risikerer at blive mindre rummeligt. For lærerne har ikke lært at takle de vanskelige børn

Afmagt! Den følelse rammer ofte en ny lærer, når han står alene med virkelighedens skolebørn. Eller deres ubehøvlede forældre.

For de pædagogiske fag på seminariet ruster ikke lærerne godt nok til arbejdet med skolens mangfoldighed af børn, mener flere kilder, Folkeskolen har talt med.

Artiklen fortsætter under banneret

En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening påviser, at nye lærere først og fremmest mangler redskaber, når de står over for urolige børn og elever med indlærings- og sociale problemer.

Men den nyuddannede lærers følelse af afmagt kunne være langt mindre, mener chefpsykolog Jan Kirkegaard, der er daglig leder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Århus.

»Jeg møder ofte lærere, der føler sig solgt over for børn med udfordrende adfærd. Mange af de nyuddannede lærere har ikke arbejdet med metoder og teknikker til vanskelige børn under uddannelsen. De er helt på bar bund, og det gør overgangen fra seminariet til skolen meget svær«, siger Jan Kirkegaard.

I yderste konsekvens betyder det, at skolens rummelighed bliver mindre. For­stået på den måde, at et grænseoverskridende barn måske godt kunne blive i klassen, hvis læreren kendte nogle gode metoder til at takle opførslen. Uden de redskaber kan det ende med, at barnet bliver udskilt fra klassen.

»Viden og forståelse for, hvordan man griber børn an med en grænseoverskridende adfærd, betyder meget for rummeligheden. Der er en direkte sammenhæng mellem lærernes pædagogiske kompetencer og skolens rummelighed«, konkluderer Jan Kirkegaard.

Århus Kommune kører et toårigt efteruddannelseskursus, der handler om kontakten til de grænseoverskridende børn. Der er dobbelt så mange ansøgere til kurset, som der er pladser, og mange nyuddannede søger.

»Det er en mangel ved læreruddannelsen, at de studerende ikke beskæftiger sig mere med vanskelige børn. For når man kan lære det på et efteruddannelseskursus, kan man selvfølgelig også lære det på seminariet«, konstaterer chefpsykolog Jan Kirkegaard.

Pædagogisk viden går tabt

Formanden for de Lærerstuderendes Landskreds mener, at uddannelsens treklang mellem pædagogik, linjefag og praktik klinger falsk.

»Det er et massivt problem, at koblingen mellem seminariets undervisning i de pædagogiske fag og så praksis i folkeskolen mangler«, siger Laust Johan Westtoft.

I værste fald kan det betyde, at dele af den pædagogiske undervisning på seminariet ender som spild af tid og penge.

»Fordi underviserne på seminariet kender alt for lidt til, hvad der foregår i folkeskolen, og fordi praktiklærerne mangler viden om den nyere pædagogiske undervisning, der foregår på seminariet, er der en kløft mellem uddannelsen og virkeligheden. Metoderne til at anvende teorierne mangler, og som nyuddannede skal vi opfinde den dybe tallerken igen. I klasseværelset får vi et praksischok, og så bliver man tilbøjelig til at hælde til de kneb, der virker. Man risikerer, at den pædagogiske begrundelse går tabt«, siger Laust Johan Westtoft.

De 20 procent af folkeskolens resurser, der bliver brugt på specialundervisning, kunne bruges mere effektivt, mener han.

»Man skulle hellere bruge pengene på at uddanne lærerne til at kunne varetage nogle af opgaverne i klassen. De pædagogiske og sociale kompetencer i læreruddannelsen er alt for nedprioriterede«, vurderer Laust Johan Westtoft.

Politikere nedprioriterer pædagogik

Udviklingen af læreruddannelsen gennem tiden kan beskrives som et pendul, der svinger mellem faglighed og personlige kvalifikationer, mener Søren Vagn Rasmussen, rektor for CVU Sønderjylland.

»Vi har nu en læreruddannelse med fire linjefag og en nedtoning af de pædagogiske fag, og det er min vurdering, at pendulet er svinget for meget over mod fagligheden. Det betyder, at udviklingen af de studerendes sociale kompetencer og deres fornemmelse af lærergerningen som profession i et vist omfang kan gå tabt«, konkluderer Søren Vang Rasmussen.

Han var formand for den gruppe, der sidste år evaluerede undervisningen i pædagogik på læreruddannelsen.

»Vi konstaterede seriøs og god undervisning, men der var to ting, der slog mig. For det første en stor spredning i indholdet, så faget i nogle tilfælde kom til at virke løsrevet i forhold til resten af uddannelsen. For det andet havde underviserne egentlig lidt svært ved at begrunde stoffet. Det ser jeg som en usikkerhed over for, hvordan faget bidrager til den samlede professionsrettethed«.

Søren Vang Rasmussen synes, at der i politikernes diskussion af fagligheden i folkeskolen og læreruddannelsen er en klar tendens til at nedprioritere lærerens pædagogiske kompetencer. En tendens, der også mentalt slår igennem på uddannelsen.

»Jeg siger ikke, at det faglige ikke er vigtigt. Men i vores samfund er det ikke tilstrækkeligt at være fagligt kvalificeret. Et lærerjob forudsætter, at man kan samarbejde, gå i dialog med andre, udveksle erfaringer. Dertil er de sociale kompetencer helt nødvendige. Det nytter ikke noget med faglige kvalifikationer, hvis man ikke kan omgås andre mennesker. Personligt kan jeg godt være bekymret i forhold til læreruddannelsen i dag. Men efterårets samlede evaluering af uddannelsen må vise, om den bekymring er ubegrundet«, konstaterer Søren Vang Ras­mus­sen.

folkeskolen@dlf.org

De pædagogiske fags historie kort fortalt

De seneste to lovændringer af læreruddannelsen har især betydet ændringer i forhold til undervisningen i pædagogik.

1991-loven afskaffede fagene undervisningslære og praktisk skolegerning. I stedet indførtes faget almen didaktik. De pædagogiske fag almen didaktik, pædagogik, psykologi og pædagogisk speciale delte 0,9 års­værk.

1997-loven afskaffede det pædagogiske speciale og indførte faget skolen i samfundet. Fagene pædagogik, almen didaktik, skolen i samfundet og psykologi udgør i dag gruppen af pædagogiske fag og deler 0,7 års­værk ud af læreruddannelsens samlede fire årsværk.

Kilde: Undervisning i pædagogik i pædagoguddannelsen og læreruddannelsen 2002. Danmarks Evalueringsinstitut

Nye læreres behov for kompetenceudvikling

Danmarks Lærerforening har undersøgt, hvilke kompetencer nye lærere mangler. Resultaterne er baseret på svar fra 609 lærere, der har mellem et og tre års anciennitet. Spørgsmålet lød: I relation til hvilke områder kunne du på nuværende tidspunkt især have brug for kompetenceudvikling?

60 procent af de nye lærere føler sig efter en-tre år i lærerjobbet kun »nogenlunde rustet« til at takle de udfordringer, de møder i skolen.

Over 90 procent af de nye lærere giver udtryk for, at udsigten til kompetenceudvikling vil øge deres motivation for at blive i folkeskolen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
92 andre er allerede tilmeldt
Blog om lærerstuderende

Har du, eller nogen du kender, lyst til at blogge om lærerstudiet?

Vi vil meget gerne have bloggere på netværket Lærerstuderende, som vil dele ud af erfaringer, gode ideer og holdninger.

Søg om at få en blog, så kontakter vi dig hurtigst muligt til en uforpligtende snak.

Søg om at få en blog her