Erling Frandsen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var med dyb sorg, at Margretheskolen i Roskilde fik meddelelse om Erling Frandsens pludselige død den 5. august.

Erling har været lærer på Margretheskolen i 31 år og var en stor del af Margretheskolen.

Som lærer, kollega og medarbejder gennem 31 år var Erling meget afholdt. Hans hjerte bankede for eleverne, deres trivsel og faglige indlæring lå ham meget på sinde.

Erling var her altid og især for eleverne. Hans undervisning koncentrerede sig om de store elever, hvor han har været klasselærer og undervist i dansk, samfundsfag og kristendom. Desuden var Erling en af skolens idrætslærere.

Det er ganske enkelt ikke gået op for os, at Erling ikke længere er blandt os.

Æret være hans minde.

Susanne Thulin

skoleleder

Ole Vadskær Jensen

afdelingsleder