Læreren som holdleder

Ny bog beskriver, hvad det vil sige at arbejde socialpsykologisk med en klasse, om at stille krav til eleverne og om at skabe god relation til klassens forældre

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læreren skal være holdleder og turde tage et lederskab af klassen på sig. Læreren skal kunne håndtere en gruppe, og for at kunne dét kræves blandt andet, at man ved, hvordan man virker på andre. Det kræver en vis portion selvværd.

Det er holdlederen, der sætter rammerne og tager ansvaret for, at klassen trives. Det koster tid, men det kan læres.

Det er nogle af de grundlæggende tanker bag en ny bog »Mød eleven« med undertitlen »Lærerens vej til demokrati i klassen«. Bogen er skrevet af psykolog og professor Bo Jacobsen, psykolog og adjunkt Irene Christiansen og cand.pæd. ­psych. og folkeskolelærer Christina Sand Jespersen.

Bogen bygger på observationer på otte folkeskoler og er resultatet af et forskningssamarbejde mellem Sociologisk Institut, Københavns Universitet, og Institut for Pædagogisk Psykologi, Danmarks Pædagogiske Universitet. Bogen har eksempler fra observationerne, små interviews samt handleanvisninger til lærerne.

Det glemte fag på seminariet

»Bogen handler faktisk om det glemte fag på seminariet. Når det gælder om at håndtere en gruppe og arbejde med klassens trivsel, står man som ny lærer let på bar bund. Man kender ikke sin lærerpersonlighed, før man er i gang med arbejdet. Det kræver refleksioner sammen med andre«, siger Christina Sand Jespersen.

»På seminariet trænes lærerne i de faglige og de pædagogiske kvalifikationer, men de menneskelige kvalifikationer er næsten ikke med«, mener Bo Jacobsen.

Det handler om at have et blik for klassens trivsel, at kunne se de elever, der sidder og hænger, og det handler om at trives som lærer.

Ingen elever kan lære, hvis de ikke trives, mener forfatterne. Samtidig betyder det meget for den enkelte lærers trivsel at have greb om den menneskelige del af arbejdet.

Hvis læreren får et tilfredsstillende socialt og personligt liv med sine klasser, går resten næsten af sig selv, fordi der så frigives resurser til at fordybe sig i det faglige og pædagogiske, men får læreren ikke et godt socialt liv med klassen, bliver det faglige og pædagogiske uvilkårligt hårdt ramt. Derfor er det vigtigt at bruge tid på klassens trivsel specielt på de yngste klassetrin. For det kommer mangefold igen.

Hvor man ofte deler skolearbejdet op i det faglige og det sociale, så er forfatterne fortalere for sammenhæng. Der skal være fokus på det faglige arbejde, og det sociale arbejde i klassen skal så følge med.

Forskellige typer lærere

»Som observatør kan man se, hvordan den gode lærer har blik for trivslen, og hvis der er noget, der ikke ser godt ud, griber læreren ind. Han ser det ikke som en stor vanskelighed, men som noget, han kan gøre noget ved. Han har styr på venskaberne i klassen, på grupperelationerne og på dét, der sker i frikvartererne«, fortæller Christina Sand Jespersen.

»De lærere, der siger, at de blot vil undervise, de har nogle problemer i dag, tror jeg«.

Bo Jacobsen siger, at han tror, der er plads til dem, hvis de vel at mærke er ærlige om det.

»Man må ikke være arrogant eller nedladende, men det er i orden at sige, at man underviser i matematik og ikke er specielt optaget af de sociale relationer. Men man skal være en retfærdig, faglig person, der kan forklare sit emne godt og kan skabe en god arbejdsstemning, og så kan man aftale med kollegerne, at de tager sig af det sociale. Eleverne skal vide, at hos den lærer kan man lære matematik, men man skal ikke komme dér med sine problemer«.

I bogen er der netop et eksempel på, at to lærere har delt opgaverne imellem sig. De har fordelt rollerne, og eleverne kender dem.

»Jeg tror, der har været doceret socialpædagogik på nogle skoler på en forkert måde, og det har givet problemer. Man behøver ikke at tale psyko-snak hverken indbyrdes eller med eleverne, man kan sagtens gøre noget andet, der er bedre«, siger Bo Jacobsen.

Et enkelt og taktfuldt sprog

»Mød eleven« indeholder afsnit om, hvordan læreren tilvejebringer et godt arbejdsfællesskab i klassen, om at stille krav til eleverne, hvordan man skaber optimale tilstande i den flerkulturelle klasse, hvordan man klarer den vanskelige elev, og hvordan læreren skaber en god relation til klassens forældre.

I kapitlet om den vanskelige elev omtales tre typer den urolige elev, den selv­udslettende elev og den opmærksomhedskrævende elev. Forfatterne skriver, at det er forskelligt, hvilke elevtyper der irriterer lærerne mest. En måde at klare vanskelige elever på kan være at give dem ekstra opmærksomhed ved at sætte dem foran i klassen og så være opmærksom på sine egne forventninger til eleverne og til, om man kan bryde sine egne forestillinger.

»Ubevidst fastlåser vi som lærere for ofte elever i nogle bestemte roller, men det kan være en god idé at tale med kolleger om sin opfattelse og overveje, om man kan møde eleven på en anden måde. Det gælder jo også vores opfattelser af forældre og kolleger, men det kræver refleksion at ændre på det«, siger Christina Sand Jespersen.

Bo Jacobsen understreger, at det netop er dét, de vil med bogen. Få lærerne til at se, når de fastlåser nogle i bestemte roller, og forsøge at give lærerne et sprog til at kunne tale om det. Sådan at det ikke bliver for privat, eller de ryger over i at psykologisere alting. Netop et sprog, hvormed man kan tale taktfuldt om disse emner.

»Eksistentielle sandheder er ofte almindeligheder, men de er alligevel væsentlige. Jeg mener, at der længe har været en tendens i læreres og pædagogers efteruddannelse til at bruge mange fremmedord og tale meget terapeutisk om det, der sker mellem lærer og elev. Her forsøger vi at introducere et almindeligt sprog, hvor kolleger kan tale sammen om, hvorfor eleverne for eksempel ikke lytter til én, om hvorfor de reagerer negativt på ens person eller på faget, om hvordan man bliver oplevet som lærer, om man opleves som uretfærdig eller retfærdig og hvorfor«, siger Bo Jacobsen.

Forfatterne mener, at man kan lære at være en tydelig og klar lærer og en god holdleder. De fremhæver, at læreren har flere roller blandt andet rollen som underviser og som medmenneske. Også i forholdet til forældrene er det vigtigt at klargøre sin rolle.

»Læreren skal kunne forklare sig over for forældrene, begrunde, hvad de gør og hvorfor. Læreren kan også stille krav til forældrene om, at børnene møder parate, udhvilede og mætte. Problemer mellem lærere og forældre skyldes ofte, at der er uklarheder i rollerne«, mener Bo Jacobsen.

Forfatterne fremhæver vigtigheden af at udvikle en god samtalekultur på skolen.

»Der bør være en kultur, hvor man ser hinandens undervisning, bliver inspireret, reflekterer over kollegernes facon og kan give kritik på en god måde, og det er ledelsens ansvar at skabe rammerne for det miljø på skolen«, siger Christina Sand Jespersen.

»Mød eleven« udkommer 22. august på Hans Reitzels Forlag.

»At møde en anden indebærer også vilje til konfrontation, så man ikke gemmer sig væk, men kan se hinanden i øjnene og sige, hvad man mener, når man er uenig«.Citat fra bogen»Både den nyuddannede og den mere trænede lærer bør igennem hele deres virke øve sig i at stole på deres egen empati og deres egen evne til at kunne gøre det rigtige, uanset hvilken slags situation der er tale om hver eneste dag«.Citat fra bogen
Powered by Labrador CMS