En vinder-vinder-situation. Det er, hvad Anders Bondo Christensen forsøger at skabe. Danmarks Lærerforenings medlemmer får en ny arbejdstidsaftale, der passer til de faktiske arbejdsbetingelser og giver frihed til at arbejde professionelt. En aftale, som er præcis så ubureaukratisk og fleksibel, som både kommuner, skoleledere og lærere sukker efter. Forberedelsestiden bliver et omdrejningspunkt. Men det er en anden måde at tænke arbejdstid på, så man vil ikke kunne læse paragraffer om I-tid, F-faktor og lignende, hvis hovedstyrelsens forslag til krav bliver udgangspunktet for en ny aftale. I første fase af processen er der holdt møder med Danmarks Lærerforenings medlemmer Anders Bondo har faktisk mødtes med 20 procent af DLFs medlemmer. Sideløbende er der gennemført en række dialogmøder med KL, hvor parterne har markeret deres fælles interesser i forhold til folkeskolen. Derefter fulgte lige før sommerferien den formelle procedure i for­eningen med behandling og sytematisering af de mange medlemsønsker og forslag fra kredsene. I sidste uge skulle hovedstyrelsen så beslutte, hvad den vil foreslå kongressen.

Medlemmernes meldinger

»Det er første gang nogensinde i DLFs historie, at vi har kørt så lang en proces, hvor medlemmerne er blevet inddraget så massivt og så tidligt«, siger Anders Bondo.

Indtil nu har han grund til at være særdeles tilfreds. Efter halvanden dags drøftelse var der kun ét hovedstyrelsesmedlem, der undlod at stemme, mens alle andre sluttede op om forslagene til krav, som kongressen skal tage endelig stilling til de første dage i oktober.

»Nogle havde forventet, at vi kunne blive mere konkrete i kravformuleringen. Men det her er ikke krav til ændringer i en eksisterende aftale. Det er krav til en grundlæggende nytænkning af arbejdstiden. Vi er ikke ved mandatgivningen, og modparten skal jo ikke læse alle detaljer i Folkeskolen, for så bliver der ikke noget at forhandle om. Vi understreger det principielle, blandt andet at forberedelsestiden skal knyttes til undervisningen«, siger Anders Bondo.

Kravene er opgjort i syv punkter, som fylder mindre end en A4-side, derefter følger fire sider med uddybende bemærkninger. Man kan for eksempel læse, at der skal være plads til individuel forberedelse. Men der er ikke krav om, at der skal være et bestemt niveau.

»Aftalen skal definere den samlede undervisningsopgave, og der skal være sammenhæng mellem tid til undervisning og øvrige opgaver, der har med undervisningen at gøre, herunder forberedelsesopgaven. Vi nævner selvfølgelig ikke et konkret ugentligt maksimalt timetal, det er jo i høj grad det, der skal forhandles om. Men det afgørende bliver, hvad og hvordan de andre arbejdsopgaver bliver knyttet an til timetallet. Det kan man først vurdere, når der ligger et samlet aftaleresultat. Det kommer først hovedstyrelsen til at vurdere og efterfølgende alle medlemmer gennem urafstemningen«.

Et godt tibud

»Den aftale, vi foreslår, vil betyde, at folkeskolen får større fleksibilitet og mindre bureaukrati, og vi får frigjort ledelsesresurser til det, der er væsentligt i ledelse, nemlig det strategiske, medarbejderledelse og udvikling af skolen«.

Kræfterne skal flyttes fra detailstyring og administrationsledelse til de vigtigste ledelsesopgaver: skolens indhold og pæ­dagogikken, understreger Bondo.

»Vi kommer med et rigtigt godt tilbud til KL, og kommunerne må selvfølgelig forstå, at hvis vi skal levere varen, skal de også være parate til at give garantier, som sikrer den enkelte lærer den fornødne tryghed«.

Man skal nå frem til en fælles forståelse for, at tilbud om fleksibilitet skal modsvares af en overordnet sikkerhed for den enkelte medarbejder.

Men det er jo ikke en overenskomstforhandling, der er ingen, der har ekstra penge med hjemmefra.

»Og det er vigtigt. I hele medlemsdebatten har jeg understreget, at det her er en anden måde at organisere arbejdet på. Der er ikke resurser til generelle store forbedringer. Jeg kan ikke på nogen måde love, at det gennemsnitlige undervisningstimetal falder, for så skulle vi have pumpet en masse resurser i, og de findes ikke«.

Men der kan aftales et system, der understøtter lærernes professionalisme. Det, som mange kredse har søgt at opnå gennem lokalaftaler, forklarer Anders Bondo.

»Idéen er, at KL og DLF centralt påtager sig det ansvar at sikre, at det bliver virkelighed overalt i Danmark. I forbindelse med forhandlingerne om skoleloven understregede alle, at de ønsker en fælles folkeskole i Danmark. Skolerne skal ikke være ens. Men vi vil give mulighed for at sikre engagement, dynamik og professionalisme på alle skoler i alle kommuner. Det kan ikke være en lokal afgørelse, om man vil det eller ej«.

Det skal lykkes

Hvad nu, hvis KL eller du siger nej undervejs?

»Det har jeg slet ikke lyst til at svare på. Vi ved, at der er et massivt ønske om at få mindre bureaukrati, og overordnet har vi de samme ønsker. Når KLs formand, Ejgil Rasmussen, og jeg taler sammen på vores dialogmøder, understreger han gang på gang betydningen af den enkelte lærers engagement. Hvis vi sætter det som mål for forhandlingerne, så må det simpelt hen kunne lykkes. Begge parter og folkeskolen har utroligt meget at vinde ved at nå frem til en aftale«.

thejsen@dlf.org