Mange tosprogede elever mangler noget for at klare sig i den danske folkeskole, mener skoleinspektør Lise Egholm fra Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København, hvor knap 80 procent af eleverne er tosprogede.

»Ja, de mangler helt klart noget sprogligt, og hvad angår det kulturelle og adfærdsmæssige har de om ikke mangler, så nogle andre forudsætninger«, siger hun.

»Det er ikke odiøst at sige. De har jo en anden baggrund. En del kommer fra kæft, trit og retning og skal først til at lære, hvordan et demokrati fungerer«, siger hun og understreger, at mange tosprogede er mere velopdragne end de danske elever.

Som andre skoler i Københavns Kommune har Rådmandsgades Skole bevaret modersmålsundervisningen, som Lise Egholm mener er nødvendig, for at børnene kan få en ordentlig begrebsverden, hvilket også er en forudsætning for et godt dansk.

De andre mangler forsøger skolens lærere at kompensere for ved at tage udgangspunkt i, at skolen er en dansk skole.

»Vi skal gøre dem til danske medborgere. De skal ikke opleve, at skolen her er alt for speciel og alt for anderledes end det omgivende samfund«, siger Lise Egholm.

Skal stille krav

Hun mener ikke, at reformpædagogikken, hvor man tager udgangspunkt i det enkelte barn, er på vej til at forsvinde på Nørrebros skoler.

»Det er måske ved at ske på nogle skoler i Jylland. Jeg ved det ikke«, siger hun og understreger, at på hendes skole tager man udgangspunkt i det enkelte barn som foreskrevet i folkeskoleloven.

»Det handler om at indgå kompromiser. Vi tager udgangspunkt i både den danske og deres forskellige kulturer. Vi går for eksempel i kirke til jul, da kristendommen er en grundlæggende del af den danske kultur. Selvom mange af os ikke er så religiøse, er det jo en forudsætning for at forstå en bog og alt muligt andet at vide noget om kristendom«, siger Lise Egholm.

Kompromiset består i, at præsten ikke siger fadervor og velsignelse. Det er også et kompromis, når eleverne under ramadanen nøjes med at bage i hjemkundskab.

»Det er sgu synd, hvis de skal gå og kigge på dejlig mad, som de alligevel ikke kan spise. Brødet kan de muslimske elever tage med hjem og spise, når solen er gået ned«, siger skoleinspektøren, som ellers ikke mener, at der er særlig meget, som er synd for eleverne.

»Vi skal ikke sovse rundt i ynk og medlidenhed. Det eneste, der er synd, er, hvis de ikke bliver integreret, og hvis de skal integreres, er det væsentligt at stille krav og forlange noget af både elever og forældre. Forældrene skal simpelthen tage ansvar for, at deres børn kan klare sig i Danmark«, siger Lise Egholm.

Uden engagement kan man fise af

Risikerer man ikke at give børnene en følelse af mindreværd, når de får at vide, at deres måde at opføre sig på er forkert?

»Det er lige netop den følelse, vi ikke skal give. Her betyder det meget, at vi har mange tosprogede lærere. Det at somaliere og pakistanere er lærere, viser eleverne, at man kan være noget, selvom man er tosproget«.

»Og for alle lærerne gælder det, at skal man arbejde her, skal man virkelig ville det. Man skal have sin egen personlighed med. Har man ikke engagementet, skal man da fise af og arbejde på en hvid skole«, siger Lise Egholm. Hun understreger, at det, der kan give frustrationer hos de tosprogede, er, hvis de bliver pakket ind i vat i skolen og dermed ikke lærer at begå sig i Danmark.

Men er der ikke en fare for, at de bare bliver socialiseret, så de passer godt til en dansk skole, men stadig får det indtryk, at deres baggrund er forkert?

»Der er altid en fare for, at det vil virke sådan på nogle få, men man får meget ud at behandle alle med respekt. Jeg kan ikke forestille mig, at elever og forældre går herfra med en følelse af mindreværd«.

mikkel.kamp@dlf.org