0   217

Venstres umulige måling

Venstres ranglistning af kommuner ud fra skolernes karaktergennemsnit møder hård modstand. Den er mangelfuld, fyldt med fejl og hviler på et forkert grundlag, mener eksperter

Mariager Kommune har Danmarks bedste skolevæsen, og Præstø har det dårligste. I hvert fald hvis man skal tro Venstres nye kommunerangliste.

Ranglisten bygger på analyser foretaget af professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Peter Nannestad. Han har renset elevernes afgangskarakterer for ti socio-økonomiske faktorer og regnet sig frem til det karaktergennemsnit, som den enkelte kommune burde have, hvis man kigger på de sociale og økonomiske forhold.

Artiklen fortsætter under banneret

På baggrund af disse analyser er det ifølge Venstre muligt at danne sig et billede af de kommuner, der klarer sig bedre end forventet, deres sociale og økonomiske forhold taget i betragtning.

Det har fået professor og statistiker Peter Allerup fra Danmarks Pædagogiske Universitet op af stolen. Han anses for en af landets absolut førende statistikere. Han mener ikke, at man overhovedet kan udarbejde en rangliste, som påviser det, Venstres hævder at gøre. Og slet ikke ved hjælp af de faktorer, som Nannestad har benyttet sig af.

»Hele rangordningsfilosofien ligger under for, at man bliver nødt til at betjene sig af meget begrænsede og stive variable i rangordningen«, siger han.

Desuden er det misvisende, at Venstre ikke inddrager andre faktorer som for eksempel lærerne, mener Peter Allerup.

Forskningschefen på Socialforskningsinstituttet, Niels Ploug, undrer sig også:

»Man skal ikke kun fokusere på outputtet, som man gør her. Man skal selvfølgelig også kigge på inputtet og have en vurdering af det. Det er klart«.

Lærerne er altafgørende

Manden bag tallene, professor Peter Nannestad fra Aarhus Universitet, mener dog ikke, at det er relevant at inddrage lærerne.

»Medmindre man går ud fra, at de gode lærere findes i nogle kommuner og de dårlige i andre, så har lærerkvaliteten ingen afgørende indflydelse på karakterniveauet på kommuneniveau. Og jeg har ikke set noget, der tyder på, at det forholder sig sådan«, siger han.

Den køber professor Peter Allerup ikke. Han har svært ved at se fornuften i kun at kigge på de ti socio-økonomiske faktorer.

»Lærerne er altafgørende. Både med hensyn til deres alder, engagement, om de underviser i deres linjefag, team- og fagfordeling, sammensætningen af lærerne og undervisningens organisering. Man er nødt til at inddrage alt det, som vi godt ved, betyder så utroligt meget. Men det er helt udeladt«, siger han og sætter dermed alvorlige spørgsmålstegn ved Nannestads resultater.

Men er det så ikke det gode ved Venstres rangliste, at den eliminerer andre faktorer, så kun undervisningens indflydelse på karaktererne er tilbage?

»Jamen, det er forkert logik at tro, at man med statistiske metoder og modeller bare kan grave lag på lag af, og så har man resultatet«, fastslår Peter Allerup.

Fejl på fejl

Kritikken stopper dog ikke her. Peter Allerup påpeger, at Nannestads analyse er fyldt med fejl og mangler. Han giver et eksempel:

»Hvis man fjerner et mindre antal kommuner i hver ende af listen, kan man rejse spørgsmålet, om ikke resten af kommunerne i virkeligheden statistisk set er ens. Det er en hypotese, man kan teste, og den burde Peter Nannestad have testet«.

Peter Allerup undrer sig også over præmissen for Venstres rangliste.

»Karakterer har aldrig i moderne tid været benyttet til seriøse sammenligninger mellem elever, skoler eller kommuner og har heller aldrig været udgangspunktet for forklaringsanalyser som denne. Simpelthen fordi karakterer baseres på upræcise målinger, roder en hel masse ting sammen, og fordi de underkastes restriktioner, som for eksempel umuliggør objektive sammenligninger fra ét år til et andet. Sådanne ting kan man ikke rette op på, ligegyldigt hvilke tekniske tiltag man udsætter dem for«, siger Peter Alle­rup.

Deri er Peter Nannestad lodret uenig:

»Jeg går ud fra, at karakterer består af to dele. Den ene del er et udtryk for elevens viden og kunnen, og så er der en tilfældig del, som modellen i øvrigt tager højde for. Hvis karaktergivning er et lotteri, så har de ret i, at karaktererne ingenting siger, men det vil jeg gerne se dem stille sig op og sige«.

Farlig offentliggørelse

Ifølge Socialforskningsinstituttets forskningschef kan det dog være farligt at offentliggøre en sådan rangliste.

»Man skal være påpasselig med at føre en håndfast politik på baggrund af denne undersøgelse«, lyder det fra Niels Ploug.

Det gør Venstre heller ikke, siger partiets uddannelsesordfører, Gitte Lillelund Bech.

»Formålet med at offentliggøre ranglisten er at fremme åbenhed og gennemsigtighed. Så er det op til den enkelte kommune eller forælder at handle. Hvis jeg var forælder i en kommune, som ikke ligger så godt på listen, ville jeg gribe fat i medlemmer af kommunalbestyrelsen og spørge, om ikke det var en idé at skele lidt til de kommuner, der klarer sig bedre end forventet«, siger hun.

Selv om kritikken altså regner ned over Venstres rangliste, tager Gitte Lillelund det med ro:

»Jeg hilser debatten velkommen. Det har netop været et af målene med at offentliggøre ranglisten. Men jeg har ingen grund til at betvivle Peter Nannestads analyse. Jeg stoler fortsat på hans resultater«.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Carsten Hansen, er dog ikke i tvivl om, hvad der bør ske, hvis der er videnskabeligt hold i kritikken:

»Så bør Venstre trække sin hjemmeside tilbage«.

jab@dlf.org

Kommunerangliste renset for socio-økonomiske faktorer

Den korrigerede kommuneliste er beregnet på grundlag af, hvor meget kommunernes samlede gennemsnit ved 9. klasses eksamen i 2000, 2001 og 2002 afviger fra den gennemsnitskarakter, de skulle have opnået, når der tages hensyn til:

(1) urbaniseringsgrad

(2) andel almennyttige boliger i boligmassen

(3) andel ejerboliger i boligmassen

(4) arbejdsløsheden i kommunen

(5) andel med under 125.000 kroner i skattepligtig indkomst

(6) andel børn af enlige forsørgere

(7) andel uden erhvervsuddannelse

(8) andel med videregående uddannelse

(9) andel tosprogede elever

(10) andel børn i privatskole

Desuden er der taget hensyn til skolerne størrelse, så større skoler tæller mere i beregningen af kommunernes gennemsnitskarakterer end små skoler. Se Venstres skolehjemmeside på www.skoler.venstre.nu, hvor du også kan se hele ranglisten.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet