»De andre lærere på skolen isolerede mig. De betragtede aids som en sygdom, der rammer prostituerede. Forældrene ville ikke have, at deres børn kom i min klasse. De var bange for, at jeg kunne smitte dem gennem berøring«.

Den 50-årige lærer Theresia Hakili er hiv-positiv. Hun underviser stadig på fuld tid på en Primary School i Tanzanias største by, Dar es Salaam, og hun er en af de få, der offentligt er stået frem og har fortalt om sin sygdom. Men fordommene florerer blandt forældre og lærere på skolerne.

Den høje kvinde med den karakteristiske lille guldring i næsefløjen har, siden hun blev konstateret hiv-positiv i 1998, gennemlevet hele spektret af følelsesmæssige og sociale omvæltninger, der kan følge i kølvandet på diagnosen hiv-positiv: Udstødelse, stigmatisering, skam og frygt, men senere også accept, forståelse og bevidstheden om, at der er et liv også professionelt med hiv og aids.

Theresia er enke og har fem børn i alderen 17 til 27 år. Manden døde i 1997, formentlig af aids, men det har hun aldrig kunnet få opklaret, da hans familie har holdt omstændighederne ved hans død hemmelige.

»Jeg ved ikke, om jeg blev smittet af min afdøde mand. Jeg kan ikke bebrejde ham, at jeg er syg, for jeg fik aldrig den præcise dødsårsag at vide«, siger Theresia.

Kort efter mandens død begyndte hun at få stærke smerter i hovedet og blev usædvanlig træt. Hun opsøgte hele tre af de klinikker i Dar es Salaam, der tilbyder hiv-test. Hun viser papirerne med laboratorieresultaterne frem. De stiller alle den samme diagnose.

»Jeg følte, at det var meget pinligt at være hiv-positiv«, siger hun. »Men der er ingen vej uden om denne sygdom«.

Som det sker for mange andre enker i Østafrika, blev mandens død også en økonomisk og social deroute for Theresia.

»Tidligere havde vi to huse, bil og dybfryser i vores hjem. Men min mands familie tog alt og har gjort mig og børnene arveløse«, fortæller Theresia, der i dag lejer et 16 kvadratmeter stort værelse hos sin søster. Økonomisk står hun svagt med en månedsløn fra skolen på 300 kroner.

»Hvis jeg bliver alvorligt syg og skal på hospitalet, er jeg fuldstændig afhængig af min familie«, siger hun.

Hun finder psykologisk hjælp hos en række støttegrupper for hiv-positive og siger, at kollegerne på skolen nu så småt har accepteret hendes sygdom.

Lærerens nøglerolle

Problemet med hiv og aids blandt lærere i Tanzania er dobbelt: Op mod hver ottende lærer er hiv-smittet, vurderer arbejdsgiveren Teachers Service Commission. Og de samme lærere har svært ved at udfylde deres nøglerolle som undervisere i sikker sex og brug af kondom.

»I landdistrikterne ved lærerne meget mindre om sygdommen end i byerne. De kommer derfor selv i farezonen. For eksempel er der problemer omkring lønningsdag, når alkohol bliver involveret, og lærerne løber risici med ubeskyttet sex«, siger Salim Mgamba, der selv er lærer og ledende medlem i en aids-NGO.

En særlig risikogruppe er de mange enlige mænd, der underviser på landet. De har en høj social status i det lokale samfund, og det giver dem lettere adgang til sex ubeskyttet og sågar med deres egne elever.

Salim Mgamba er dog ikke i tvivl om, at det er gennem lærerne, at forebyggelsen og oplysningen skal komme.

»Eleverne har ofte større respekt for deres lærere end for deres forældre. Derfor er lærerne i den bedste position til at undervise i hiv og aids«, mener han.

Oplysning som forebyggende medicin

Dr. Joseph Temba er direktør i den statslige organisation TACAIDS, der blev etableret i 2001 for at bekæmpe hiv og aids. Han er enig i, at oplysning er den eneste forebyggende medicin, men er bekymret for, at seksualundervisning overlades til de religiøse ledere, der traditionelt står for seksualundervisningen i Tanzanias skoler. Underviserne i religion er ikke uddannede lærere, men udpeges af de mange lokale religiøse samfund i Tanzania.

»De kan være fundamentalister, der prædiker seksuel afholdenhed den ene dag med bibelen og den næste dag med koranen. Som regering er vi religiøst neutrale. Men de religiøse undervisere skal undervise i deres tro. Aids er en helt anden sag«, siger Dr. Temba, som arbejder for at få undervisningen om hiv og aids lagt ud i den almindelige læseplan for skolerne.

Et særligt problem er at få folk til at bruge kondom.

»Vi siger, at kondomer bør være tilgængelige for alle for at bekæmpe aids. Andre siger, at kondomer fører til synd«, siger Dr. Temba.

»I dag er adgangen til at købe kondomer begrænset til enkelte butikker og apoteker i byerne. De er ikke tilgængelige på landet, og for nogle er det også et økonomisk problem. Forleden var der en historie i tv om en mand, der vasker sine kondomer for at kunne bruge dem flere gange«, fortæller Dr. Temba. Der er også eksempler på, at mænd bruger helt almindelige plastikposer fra husholdningen som beskyttelse.

Kondomer er imidlertid ikke dyre at indkøbe for regeringen. Så hvorfor ikke uddele dem gratis?

»Problemet er distribution«, siger Dr. Temba. »Hvor skal vi sætte kondomerne frem? På skolerne? Regeringen har ikke råd eller kapacitet til at distribuere dem helt ud i alle landdistrikter«, siger han.

Det er det sidste led i oplysningskampagnen, at trænge igennem hos den enkelte, som er det sværeste og det vigtigste. Det er alle enige om. De har samtidig mange gode forklaringer på, hvorfor det ikke sker. De fleste er økonomiske.

En del af løsningen ligger måske hos mennesker som den hiv-positive Theresia Hakili. Hun går hver dag fra dør til dør i gaderne i Dar es Salaam og tilbyder personlig aids-rådgivning.

folkeskolen@dlf.org

211 lærere døde af aids i Tanzania i perioden juli 2001 til september 2002. Det siger den officielle statistik. Den uofficielle sandhed er, at tallet formentlig er mindst dobbelt så stort. Der døde i alt 1.020 lærere i løbet af dette år, og »ud fra de angivne dødsårsager er der meget, der tyder på, at langt flere af dem dør af aids«, end statistikken viser, skriver Teachers Service Commission i en rapport om problemet. Det giver mistanke om aids, når lægerne angiver for eksempel tuberkulose, feber, cancer, diarré eller blot »ukendt« som dødsårsag. Teachers Service Commission vurderer, at helt op til 12 procent af lærerne i Tanzania er smittet. De værst ramte områder er langs de store transportveje i landet.

lærke