På hovedstyrelsesmødet i juni traf man så beslutningen om at indstille til kongressen i oktober, at pensionisterne fremover må deltage med kun ét medlem i hovedstyrelsens møder.

Vedkommende har da ret til at tale, men når afgørelserne skal træffes i udvalgene og ved afstemninger i hovedstyrelsen, så sidder man blot »til pynt«.

Jeg har erfaring for, at der i denne sommer sidder mange fraktion 4-medlemmer med lommeregneren og funderer over, om et medlemskab på de præmisser er kontingentpengene værd.

Jo, der er jo muligheden for at komme på et af foreningens seniorkurser, men efter mange afslag år efter år er denne mulighed jo også mere eller mindre illusorisk. Til gengæld blomstrer lokalkred­senes aktiviteter, og der spørges rundt omkring, om det ikke var bedre, at kontingentet gik ubeskåret til disse ting. Især da hovedstyrelsens nye signal næsten kun kan opfattes derhen, at man helst er foruden pensionisternes deltagelse i foreningens fagpolitiske arbejde.

Dette er efter min mening en både uheldig og farlig udvikling, der hermed sættes i gang, og man må håbe, at kongressens delegerede kan se sagen i dens rette perspektiv og derfor afviser forslaget.

Jeg kan kun være enig med Kowalczyk i, at det, man her er i gang med at gennemføre, er »urimeligt, uhensigtsmæssigt og noget organisatorisk sjask«.