Og de drog til Danmark

Nye faglige opstramninger skabte så megen modstand i England, at regeringen måtte sende et hold inspektører til Danmark. De skulle finde ud af, hvordan man underviser, uden at eleverne mister lysten til at gå i skole

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I marts måned måtte seks engelske uddannelsesinspektører drage på feltstudier i danske og finske skoler.

Der var blevet for hedt på hjemmefronten.

Regeringen har nemlig meldt ud, at skolerne nu skal teste femårige skoleelevers faglige færdigheder. Resultaterne skal indberettes til »de lokale skolemyndigheder i form af individuelle testresultater«.

Men før den nye reform blev implementeret i juni, brød helvede løs i medierne.

I forvejen bliver syvårige, 11-årige og 14-årige elever systematisk testet i engelsk, matematik og naturfag, og det er ekstremt nok. Flere undersøgelser fra de sidste år viser således, at såvel elever som lærere og skoleledere bliver stadig mere stressede.

Og nu skulle så også de femårige elever testes! En hidsig debat, der såede tvivl om den folkelige opbakning til Tony Blair­regeringens stramme uddannelsespolitik, den såkaldte effektive skole, hærgede medierne.

Noget måtte gøres, og seks inspektører fra regeringens kontor Ofsted, der fører tilsyn med skolerne, blev sendt til Danmark og Finland for at studere, hvordan seksårige børn egentlig bliver undervist dér.

De skulle hente inspiration og input, som kunne smides ind i debatten.

Danmark er berømt for glade elever

Danmark, fordi Pisa-undersøgelsen gjorde det danske skolesystem verdensberømt for, at eleverne er glade for at gå i skole og har lyst til at lære.

Finland, fordi de finske elever er kendt som verdens bedste til at læse og regne.

Inspektørerne eller »vagthundene«, som de ofte kaldes i britisk presse har nu offentliggjort en rapport: »The educa­tion of six year olds in England, Denmark and Finland: an international comparative study«.

»Rapporten har til formål at bidrage til den aktuelle diskussion om, hvordan de små børn i vores primary schools (hvor elever under 11 år går, redaktionen) skal uddannes«, fastslog chefinspektør David Bell ved offentliggørelsen.

»Den vælger ikke side i debatten, og den anbefaler sandelig ikke en tilbagevenden til en eller anden mytisk guldalder i primary-uddannelsen«, tilføjer han.

En stærk position i debatten har nemlig argumenteret for, at det var bedre i gamle dage, før 1988, da en radikal uddannelsesreform indførte bindende, nationale læseplaner og sendte det engelske skolevæsen ud på et skråplan.

Men Ofsted (Office for Standards in Education) vil ikke tilbage til dengang. Inspektørerne vil hellere se kritisk på det engelske skolesystem i lyset af det finske og det danske som er vidt forskelligt fra det engelske, som uddannelsesredaktøren John Clare tørt fastslår i sin avis The Daily Telegraph efter at have læst rapporten.

Rapporten fremhæver blandt andet, at lærerne har metodefrihed og en høj grad af autonomi i de to nordiske lande.

I England står skolelederen for planlægningen af undervisningsforløbene, men i Danmark og Finland står lærerne selv for det. Skolelederne mener, at det giver den bedste undervisning på den måde, noterer inspektørerne sig.

Og de hæfter sig ikke mindst ved, at det er de sociale og personlige kompetencer, der lægges vægt på i børnehaveklassen i Danmark og Finland, ikke de fag-faglige.

Inspektørerne konstaterer også, at der ikke er nogen national test af de seksårige elever, men at læreren løbende evaluerer den enkelte elev, der også evaluerer sig selv.

Endelig oplyser de om, at i Danmark og Finland bakker forældrene enigt op bag skolen, mens de i England er delte.

Måske kan vi lære noget dér, skriver inspektørerne, der også slår fast, at i Finland og Danmark begynder børnene først at gå i skole, når de er syv år gamle.

Når de er seks, går de i børnehaveklasse, »så får de lov til at være børn et år længere«, er en dansk skoleleder citeret for at sige.

I skole som fireårig

I England skal børnene begynde at gå i skole, når de fylder fem, men i praksis er de fleste blot fire år, når de træder ind gennem skoleporten første gang.

I 2000 fik de tre-femårige en særlig national læseplan. De skal nu udvikle deres personlige og sociale kompetencer, deres verdensforståelse og deres kreative evner.

Men de skal også lære at læse, skrive og regne, og fra juni i år skal de femårige så have testet deres færdigheder.

Det er denne sidste reform, der har fået låget til at lette i øriget mod vest. Mange lærere og forældre er nemlig nu bekymrede for, at der ikke bliver tid til det kreative og legende, men at det hele vil gå op i læse, skrive, regne også for de helt små.

Undervisningen af de seksårige går i Danmark mere ud på, at eleverne skal få en positiv holdning til det at lære, understreger inspektørerne. De bliver ikke delt efter evner, men lærer at omgås hinanden og voksne på en konstruktiv og afbalanceret måde.

Der er mindre uro i de danske og finske børnehaveklasser end i de engelske klasser med seksårige elever.

»I de engelske klasseværelser kunne børnene koncentrere sig i kortere tid end i Danmark og Finland, og de havde en lavere tærskel for kedsomhed. Ligeledes kunne opførsel og disciplin være problematisk i England i uddannelsen af seks­årige, mens det ikke var det i de to andre lande«, skriver inspektørerne.

Rapporten »The education of six year olds in England, Denmark and Finland« kan læses på www.ofsted.gov.uk

jvolsen@dlf.org

15 års faglige opstramninger

Den engelske regering er kommet med et påbud om, at nu skal også femårige skoleelever testes.

Påbuddet er en foreløbig kulmination af 15 års stram skolepolitik i England, skudt i gang af en ny reform i 1988, der indførte bindende nationale læseplaner, og fulgt op af oprettelsen af Ofsted (Office for Standards in Education) i 1992.

Ofsted der hører under regeringen, men ikke under noget bestemt ministerium fører tilsyn med skolerne, som får besøg af inspektører hvert fjerde til sjette år. Skoler, som inspektørerne bedømmer som svage, får besøg oftere. De svageste får finansiel og professionel hjælp eller bliver lukket.

I 1998 og 1999 indførte regeringen to såkaldte Nationale Strategier, der skulle rette op på undervisningen og styrke elevernes faglighed endnu mere. Metodefrihed og autonomi var nu en saga blot for engelske lærere.

I 2000 indførte regeringen nationale læseplaner for de tre-femårige børn. Fra juni i år skal de femårige testes. I forvejen blive syvårige, 11-årige og 14-årige elever testet i England.