Ølgod hører til de kommuner, der ikke rutter med penge til efteruddannelse. På trods af det får samtlige lærere på kommunens syv folkeskoler mulighed for at komme på skolebænken.

Forklaringen er, at kommunen har strikket et forløb sammen, hvor 20 ledige pædagoger uddanner sig til meritlærere. Når de er et år inde i uddannelsen, indgår de i en jobrotationsordning, hvor de i moduler på seks uger vikarierer for samtlige 150 undervisere på kommunens folkeskoler, samtidig med at de studerer videre. Lærerne får derved mulighed for at tage en halv pædagogisk diplomuddannelse på CVU Vest.

Forløbet finansieres ved hjælp af voksenuddannelsesstøtte og midler fra Arbejdsmarkedsrådet for Ribe Amt. Det kommer derfor ikke til at koste kommunen en krone.

»Det er et knaldgodt initiativ, der giver vores skoler adgang til nyuddannet arbejdskraft og til at få efteruddannet deres lærere. Vi har prøvet det samme inden for daginstitutionsområdet. Det var en stor succes«, siger formand for skole- og kulturudvalget, Kaj Dam Rasmussen.

Ifølge Lærerstuderendes Landskreds er der dog en bagside.

»Vikararbejdet har ikke noget med me­ritlæreruddannelsen at gøre. Man benytter ufaglærte som vikarer, og det er vi imod. Det sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved kvaliteten af undervisningen«, siger lands­kredsformand Laust Johan Westtoft.

Vikarer uden læreruddannelse

Han er ikke ene om det synspunkt.

»Den største betænkelighed ved projektet er, at pædagogerne skal vikariere, før de har gjort deres uddannelse til me­ritlærer færdig. Det er også problematisk, at projektet skaber turbulens på skolerne, og at vikarerne måske skal flytte fra skole til skole«, siger formanden for Varde Lærerkreds, Kurt Pedersen.

Lærerkredsen har siddet med i koordinationsgruppen bag projektet. Her har Kurt Pedersen fremført sine betænkeligheder, men han ser også positive sider ved det.

»Ølgod Kommune lider af stor lærermangel og har måske 20 lærere uden uddannelse på kommunens skoler. Hvis projektet kan lokke nogle nye uddannede til, er meget vundet, selvom der er et kvalitetsproblem ved at bruge uuddannede vikarer i en periode«, siger han.

»Et topdown-projekt«, kalder lærernes kommunerepræsentant, Valther Petersen, tilbuddet om efteruddannelse.

»Lærerne er ikke blevet inddraget i beslutningsprocessen. Derfor har de ikke det store ejerskab til projektet, og den dag det bliver til håndgribelig virkelighed, forudser jeg en del skepsis. Der er ikke truffet aftale om, hvordan hverdagen skal fungere på skolerne i den periode, hvor lærerne skal efteruddanne sig. Selvom skolelederne siger, at det godt kan lade sig gøre, kunne jeg godt frygte problemer«.

Tror på det

Kommunerepræsentanten forudser også, at nogle vil være kede af at miste seks ugers undervisningstid i afgangsklasser, og at man vil ønske sig større indflydelse på indholdet.

»Diplomuddannelsen er en overbygningsuddannelse, og den giver ikke adgang til de folkeskolerelevante fag, som en del kolleger gerne vil have. De valgmuligheder får de ikke. Tager man ikke imod tilbuddet, er det farvel til efteruddannelse. Kommunen har ikke afsat midler til andet«, siger Valther Petersen.

Det er heller ikke aftalt, hvordan de seks ugers uddannelse skal tælle i lærernes aktivitetsplan.

Skoleleder Niels Pilely, Ølgod Byskole, der har været primus motor i projektet, deler ikke betænkelighederne i samme grad.

»De meritstuderende har taget de pæ­dagogiske fag og halvdelen af deres lin­jefag på det tidspunkt, hvor de skal vikariere. Helt ufaglærte er de ikke, og skolerne skal nok koordinere tingene, så der opstår færrest mulige gener«.

Han afviser også, at vikarerne vil blive flyttet rundt mellem skolerne.

Pædagogerne begynder på meritlæreruddannelsen i år, og lærerne begynder på deres efteruddannelse i 2004.

folkeskolen@dlf.org