Debat

Hvad mener I egentlig

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg takker for svarene på mit indlæg i Folkeskolen nummer 25. Men der rejser sig nogle spørgsmål oven på svarene.

For det første: Peter Hess-Nielsen efterlyser en diskussion om, hvad den redaktionelle linje er i forhold til EU. Denne diskussion er ikke refereret i referatet fra hovedstyrelsesmødet. Denne dis­kussion og dens analyser vil jeg meget gerne høre mere om.

For det andet efterlyser jeg en klar udmelding om, hvad DLFs holdning er angående truslen om sammenligning og begyndende harmonisering af grundskolerne i EU. Er det en udvikling, man bifalder eller er kritisk over for? Og vil man udarbejde et dokument, som udtrykker DLFs holdning?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

For det tredje mener redaktionen og hovedstyrelsen ikke, at indstikkene er politiske, hvilket jeg finder besynderligt. I hæftet »Den store udvidelse fra 15 til 25« er for eksempel dette meget politisk:

»Ti nye lande kan blive medlemmer af EU fra 2004 otte central- og østeuropæiske lande samt Cypern og Malta i Middelhavet.

Hvis alle ti lande i løbet af 2003 siger endeligt ja til Unionen, vil det indre marked omfatte 450 millioner forbrugere. Det vil skabe vækst og bedre levevilkår i det udvidede EU«.

Desværre forholder det sig således, at det ikke skaber bedre levevilkår i hele EU. I Polen for eksempel vil de ændrede landbrugssystemer resultere i en arbejdsløshed på 40 procent. Er det at være arbejdsløs et tegn på bedre levevilkår?

Der findes yderligere eksempler i hæfterne, så hæfterne er politisk propaganderende, hvilket ikke må finde sted i Folkeskolen, som redaktøren klart slår fast i sit svar. »Men et ministerium eller et parti ... vil kunne købe annoncer for en bog eller et møde, hvis annonceteksten ikke er politisk propaganderende«. Sammenfattende må jeg spørge: Hvad er DLFs holdning, og hvad er redaktionen på Folkeskolens holdning? Er de ens eller fuldstændig forskellige?

Svar

Tak for dit bidrag til debatten. Vi ønsker, at grundskoleområdet fortsat er et nationalt anliggende. Det har vi udtrykt meget klart. Vi er derfor også meget opmærksomme på den såkaldte »åbne koordineringsmetode«. Vi hverken kan eller vil forhindre, at undervisningsministrene taler sammen, og vi mener, at inspiration fra andre lande kan være med til at udvikle folkeskolen, men vi vil konstant arbejde mod, at den åbne koordineringsmetode i realiteten udvikler sig til standardisering af grundskolerne.

Vedrørende indstikket i Folkeskolen kan jeg oplyse, at netop det indstik var med til, at vi i hovedstyrelsen vurderede vores retningslinjer for annoncering. Hovedstyrelsen ønsker ikke at blande sig i den daglige redaktionelle linje på bladet, men vi har naturligvis ansvaret for de fastsatte retningslinjer for annoncering. Vi var enige om, at de fastsatte retningslinjer er gode nok, men under behandlingen gav jeg udtryk for, at det er hensigtsmæssigt, at vi med mellemrum tager dem op til vurdering blandt andet for at skærpe opmærksomheden på dem. Om indstikket vedrørende EU er propaganda eller ej, er der delte meninger om. Afgørende i vurderingen er naturligvis, hvordan du og andre medlemmer og læsere opfatter det, og derfor må reaktionerne indgå i redaktionens overvejelser.

Anders Bondo Christensen , formand for DLF

Powered by Labrador CMS