Blog
0   4

Et forskningsprojekt rammer virkeligheden

Abonner på nyt om Filosofi i Skolen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Da vi satte Filosofi i Skolen i søen i 2017, gik projektet hurtigt fra at være et rent forskningsprojekt til at være et forsknings-, udviklings- og efteruddannelsesprojekt. Hvorfor? Og var det klogt?

I forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2019 for Filosofi i Skolen, har det slået os hvordan projektet er blevet ”suget” ind i praksis, selvom vores altoverskyggende formål som forskningsprojekt egentlig bare var at lave videnskabelige undersøgelser.

Den primære årsag til denne udvikling var mødet med lærere og pædagoger på de samarbejdsskoler, hvor vi var ude i starten. Når vi havde lånt klasser og var på besøg med vores filosofiske dialoger, var elevernes sædvanlige undervisere naturligvis til stede. Og de kunne bagefter fortælle os alt muligt om, hvad de havde observeret.

Artiklen fortsætter under banneret

En gennemgående ting var, at de blev overraskede over, at eleverne (som de ellers kendte rigtig godt) pludselig indtog nye roller. Men det blev også bemærket hvordan de filosofiske dialoger på en række andre punkter bryder med den normale lærerrolle og klasserumskultur. Og underviserne ville typisk gerne høre om, hvordan vi bar os ad, så de selv kunne bruge redskaberne i deres egen praksis.

Samtidig blev vi selv klar over, at vi ikke ville kunne lave god og virkelighedsnær forskning i skolen uden et stærkt førstehåndskendskab til den faktiske virkelighed i klasserne. Siden denne erkendelse har det været kendetegnende for projektet, at vi ikke bare har samarbejde med skoler, men at vi også selv er mest muligt til stede i klasseværelserne.

Dette er baggrunden for at udviklings- og efteruddannelsesopgaver fylder så meget, når vi kigger tilbage på projektets første tre år og ikke mindst i rapporten for 2019. Og jeg vil mene, at det tyder på, at der er et reelt behov i skolerne, som vi kan hjælpe med at opfylde – fx i forhold til elevens alsidige udvikling, kritisk tænkning, klasserumskultur og lærerroller.

Og så må et projekt som Filosofi i Skolen lave en afvejning, så vi både kan få lavet forskning og bidrage til praksis samtidig. Skoler er hurtige til at gribe og implementere nye ideer, men vi skal også sikre os, at vi ved, hvad det er, vi gør.

 

Link:

Årsrapport 2019 for Filosofi i Skolen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ