Blog
0   9

En hilsen fra den anden side af skærmen

Abonner på nyt om Jans frikvarter i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

"Hej Jan. Virker vores uni-login ikke? Vi kan ikke komme på matematikfessor eller grammatip!!"

Online 

Kontakten mellem mine elevers forældre og mig er blevet mindre. De første par dage havde jeg småtravlt med at advisere og løse nogle IT udfordringer. Både på Aula og egen telefon. For nogle af mine indskolingselever var det lidt svært, at huske koder og brugernavne. Andre forældre havde spørgsmål til træningsopgaverne. Dertil kom udfordringerne med unilogin, Aula og matematikfessor på dag 1 og 2.

Artiklen fortsætter under banneret

Efterfølgende har jeg fulgt mine elevers opgaveløsninger på matematikfessor. De elever som ikke var startet, kontaktede jeg onsdag for at tilbyde min hjælp med at komme i gang. Der kom en fin respons fra forældrene tilbage igen.

Aula-beskeder

På skolen har vi koordineret aula-beskederne. Det betyder, at jeg samler lektiedel ind fra de andre lærere til min klasse. Og at det kun er mig, som sender besked ud til klassen om lektier. Det virker måske som ekstra arbejde. Men jeg kan selv mærke, hvordan det stresser, når den 5. besked, samme dag, kommer fra min drengs skole. Så det er en ordning jeg bifalder og forstår til fulde.

I dag modtog jeg yderligere en besked fra en af mine elever. Et nyt problem var opstået. Heldigvis fik de løst det selv. Men alligevel var det en af de beskeder, som gjorde indtryk.

Afsavn

"Hej Jan. Virker vores uni-login ikke? Vi kan ikke komme ind på matematikfessor eller grammatip! - Heldigvis, så har vi tabeltræningen. De er ved at sidde der!"

Med beskeden var der vedhæftet et billede af en glad pige, som jeg kun kendte alt for godt. Hun var i gang med at træne 4 tabellen. Og lige der, mærkede jeg et savn. At være lærer handler om andet end læring bag en skærm. Det handler også om interaktion mellem personer. At være isoleret under familiens tag har sine fordele. Men som en lærer, der nyder livet i klasseværelset, så er udfordringen stor. Jeg savner min analoge arbejdsplads. For den digitale, den er kedelig.  

Kære Corona-virus. Gå væk. Bliv kureret. Udsigten til en tidlig sommerferie virker ikke som en gladelig begivenhed - hverken for lærere eller elever. Og det er, selv om der er kommet skik på diverse online portaler. Læringsrummene fungere bedst på skolen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ