Blog
0   5

Ro i klassen

Abonner på nyt om Folkeskolens tysk- og franskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Første uge efter vi gik hjem fra skole og indtil videre ser det ud til at der er vilje og arbejde i eleverne. Også i fremmedsprog.

Snapchat på fremmedsprog

Jeg må indrømme, at jeg var lidt bekymret for tysk- og franskundervisningen i disse corona-tider. De to sprog er jo ikke noget eleverne møder til hverdag og jeg kan heller ikke høre dem sige noget på sproget. Eller forresten; det kan jeg godt - oven i købet på deres hjemmebane. Jeg kan få dem til at fortælle mig noget om deres dag, hvad de laver, hvad de spiser til morgenmad, hvordan de holder sig i bevægelse, hvad de ser, hvad de har på skrivebordet etc. via snapchat. De sender mig ind imellem små snaps med billeder og enten skrift eller tale og fortæller - på tysk eller fransk. Bare små ting, der holder gang i sproget. Eleverne skal selvfølgelig ikke vise private ting til mig, men almindeligheder. F.eks. lavede jeg en lille film i deres tomme klasselokale og opgaven var at fortælle, hvad de så på filmen. Det var nemt og ligetil. Og trygt. Og overkommeligt. Og så har eleverne forhåbentlig også tid til at være unge. Vi kommer nok også til hangout-undervisning og der får eleverne også taletid.

Det, vi plejer

Det er nemlig sådan for mig og mine elever, at vi ikke bevæger os for meget ud på ukendt land. Dvs; jeg præsenterer dem ikke for nye fagportaler, nye materialer og alle de andre idéer, som kommer til os undervisere i denne tid. Ikke fordi jeg synes idéerne er dårlige - tværtimod. Mine elever og jeg har bare brug for trygheden i det kendte. Eleverne står (måske) overfor en prøve og har brug for ikke at blive overvældet. Især ikke på fremmedsprog, så vi laver for det meste det, vi plejer. Bare online.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er ikke så tosset at gøre det, vi plejer og da slet ikke når jeg får temmelig meget skriftligt fra dem. Mere end sædvanligt. Og får mulighed for at høre lidt fra dem hver især, lidt på deres egne præmisser. Når eleverne skal lytte finder jeg sange, nyheder, små klips om tyske eller franske emner - sidst var det om Mozartkugler og så denne her til de fodboldinteresserede eller de, der undrer sig over, hvad fodboldkommentatorerne mon laver, når der ikke spilles fodbold;

www.facebook.com/WDR/videos/493022954908588/UzpfSTczNDU0OTc5NjcyNDAxNzoxNDczODYyNzI2MTI2MDUw/

Der er ihvertfald ro i klassen - indtil videre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
846 andre er allerede tilmeldt