Brita Schmidt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Siden 1985 har Brita Schmidt været lærer på Vester Vamdrup Skole. Hun har i årene været med til at præge skolen på en god måde. Det betød noget for Brita, at det sociale liv og netværk mellem kollegerne var nært og varmt. Hun gjorde meget for, at den enkelte følte, at vedkommende havde værdi for hende.

I mødet med børnene i undervisningssituationen var Brita i sit es. Hun nød det samspil og fik utrolig meget igen. Gamle elever holdt forbindelsen ved lige med Brita, for i hende fandt de en trofasthed, som varede ud over skoletiden.

Under hendes lange sygdomsforløb har det været kendetegnende, at det netværk, der betød så meget for Brita, kom hende til gode. Brita var meget glad for de mange besøg, hun havde af sine kolleger lige til det sidste. Vi måtte alle beundre hendes gåpåmod og optimisme, som hun bevarede langt hen i sygdomsforløbet.

Vi vil savne Brita i vores midte på Vester Vamdrup Skole og sender vore tanker til Flemming, der har mistet sin gode ven og hustru.

Æret være Brita Schmidts minde.

Personalet på Vester Vamdrup Skole