Arkitektur på nettet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Hvad er det for en kirke«, spørger din gode jyske ven. Du står og ser din by fra toppen af Frelserkirkens tårn. Med ham som spørger og dig som guide en noget uvidende en af slagsen. Men det kan du nu råde bod på.

Digitale byvandringer og hundredvis af informationer om bygninger i København kan du nu finde på nettet. Dansk Arkitektur Center står bag Danmarks første webbaserede arkitekturguide.

På siden finder du tre digitale byvandringer i både København og Århus. De er tilrettelagt efter temaer og fører brugeren rundt mellem havnens huse og byens pladser i København eller gennem 1.000 års arkitektur i Århus. I løbet af efteråret kommer Odense og Aalborg med på det digitale kort.

Siden fungerer også som et opslagsværk om dansk arkitektur, og der er informationer om 250 bygninger og byrum alene i København. Kig ind forbi www.dac.dk

Powered by Labrador CMS