Debat

Pensionisternes plads i DLF

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skønt pensionisterne tæller over 14.000 medlemmer, betaler mere end otte millioner kroner i kontingent til hovedforeningen og udgør godt 15 procent af det samlede medlemstal, er organisationsudvalget bar­slet med et forslag, der vil halvere deres repræsentation i hovedstyrelsen fra to til et med­lem.

Og ikke nok hermed.

Dette medlem skal have taleret og begrænset stemmeret, men ikke længere tildeles en plads i et af de faste udvalg. Kun efter behov kunne inviteres til at deltage i et udvalgsmøde.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Til gengæld vil man etab­-le­re et årsmøde bestående af hovedstyrelsesmedlem, de kon­gres­­delegerede i DLF og Stats­pensionisterners Central­for­ening samt to repræsentanter for hvert amt, i alt knap 50 personer.

Årsmødet vil være et godt supplement til det igangværende pensionistarbejde.

Årsmødets opgave er at sam­ordne og fremføre spørgsmål af interesse for pensionisterne og tjene som erfarings- og inspirationsforum for det lokale pensionistarbejde.

Derimod gør det ondt, når repræsentationen i hovedstyrelsen halveres, og det enlige, tilbageværende medlem med begrænset stemmeret ikke får tildelt en fast udvalgsplads, men blot kan tilkaldes efter behov.

Det må siges at være en amputation, der vil noget.

Pensionisterne er åbenbart ikke i høj kurs i hovedstyrelsen.

I Folkeskolen nummer 21 kunne man læse i referatet af hovestyrelsesmødet:

»Vibeke Lynge understregede ... at der efter hendes mening overhovedet ikke burde sidde nogen pensionister i hovedstyrelsen, men at hun godt ville støtte forslaget med én repræsentant og et årsmøde«.

I hovedstyrelsen er beslutningen udskudt til et senere møde.

Pensionisterne har også grund til at gennemtænke situationen.