Fortiden kan man jo alligevel ikke ændre, heller ikke historien om DLFs Bruxelles-kontor.

Undladelsessynden består i otte års tavshed i forhold til medlemmerne. Den nytter det ikke at diskutere. Det behøver vi ikke, for en ny lobbyist Birgitte Birkvad tager ophold i Bruxelles for foreningen. Forsøg på her i bladet at spørge hende har ikke ført til noget svar. Nu gentages historien. Det ser ud, som om medlemmerne stadig ikke skal underrettes om, hvad lobbyistens indsats går ud på. Et klogt træk måske, for hvis medlemmerne vidste tilstrækkeligt, ville de have opsagt lobbyisten huldskab og troskab for længe siden. Er medlemmer af DLF i al almindelig nogle tossegode medlemmer af demokratiet? De kræver intet til gengæld for den betaling, som holder live i lobbyistlivet. Her er der drevet politik og markeret standpunkter uden at meddele medlemmerne i en demokratisk organisation, hvad indsatsen har ført til. Ingen i DLF ved tilsyneladende, at den nye forfatningstraktat åbner mulighed for, at almindelige medlemmer kan deltage i indsigelser i forhold til initiativer fra Kommissionen. Hvorfor lægger lobby­isten Birgitte Birk­vad netop ikke op til, at det nu er tid til at inddrage så mange som muligt i arbejdet med at markere den danske synsvinkel. Med så meget mere kraft må det være muligt at reagere i forhold til den magtfulde Kommission. Danskerne siges at være det folk, der ved mest om EU. Skulle danske lærere virkelig være undtagelsen, siden der ikke gøres forsøg på at aktivere dem i forhold til centralmagten i EU. I en række læserindlæg har jeg forsøgt at råbe op om den mærkelige tavse lobbyistindsats. Forgæves måske, men jeg forsøgte.

Svar

Så snart Birgitte Birkvad er kommet på plads i sit nye job som foreningens sagsbehandler i Bruxelles, vil arbejdet i Bruxelles-kontoret blive beskrevet i Folkeskolen, ligesom der frem­over vil blive orienteret på forskellig vis om de relevante europæiske uddannelsespolitiske tiltag.

Kurt Buch Jensen, vicesekretariatschef

Kay Astrup Christensen, konstitueret chefredaktør