Køn
0   320

Opdel eleverne efter køn

Der er bare forskel på piger og drenge, og den bør vi tage højde for i undervisningen, siger forfatter Ann-Elisabeth Knudsen

»Kønsadskilt tid i intervaller«.

Svaret kommer prompte på spørgsmålet om, hvad lærerne bør gøre for at tilgodese forskellene mellem piger og drenge. Ann-Elisabeth Knudsen er forfatter til bogen »Pæne piger og dumme drenge«. Hun er cand.mag. i dansk og psykologi og har i de seneste syv år beskæftiget sig med hjernens forskelle hos piger og drenge. Hun har siddet i over 120 forskellige indskolingsklasser og observeret, hvad der foregår.

Artiklen fortsætter under banneret

Hendes pointe er, at når vi nu ved, at drenges og pigers hjerner udvikler sig forskelligt, så må vi tilrettelægge undervisningen og pædagogikken efter det. Altså en kompenserende pædagogik, der tilgodeser begge køns behov.

Pigernes hjerne modnes gennemsnitligt halvandet år tidligere end drengenes, og de er bedre til at koble højre og venstre hjernehalvdel sammen. Det har betydning for blandt andet indlæring af sprog. 97 procent af os har nemlig sproget siddende i venstre hjernehalvdel. Men det mandlige kønshormon, testosteron, hæmmer adgangen til venstre hjernehalvdel. Derfor skal drengene via højre hjernehalvdel for at komme til den venstre hjernehalvdel for at lære sproget. Noget af en omvej.

Det betyder for drengene, at fokus skal lægges på den række af funktioner, der ligger i højre hjernehalvdel; variationer over rumlig intelligens, som er geometri, den abstrakte del af matematikken og musik.

»Musik er også sprog, det er lydforskelle, rim og remser og sanglege«, siger Ann-Elisabeth Knudsen. Alt det, der associerer til sprog plus sangene, er højre hjernehalvdels funktion.

»Så lav nogle flere sanglege med drengene«, mener hun, men understreger, at det ikke skal være de kedelige. Det må godt være de lidt frække.

»Det er fuldstændig ligegyldigt, om de sidder og klapper stavelser til tissemand, hvis det er det, der skal til. Man kan jo sortere det værste fra«.

Drengene løber med opmærksomheden

Forskellen påvirker også koncentrationsevnen.

»Så den evne til koncentration, en seks-årig pige har, den er der altså ingen drenge i verden, der har, før de er syv et halvt. De får meget skældud for det, men de er lige så lidt herre over det som over tyngdeloven«.

Til gengæld skulle drengene have de samme koncentrationsevner i fjerde og femte klasse, »men det er der ikke noget, der tyder på, at de ved«. Og det er der en logisk forklaring på.

»Det er en træls skolestart. De behøver ikke at være adfærdsvanskelige, når de begynder, men de bliver det godt nok, når de er blevet skældt ud i tre år«. Hun mener ikke, at det er mest synd for drengene. Det er lige så synd for pigerne. Samtidig løber drengene med fire femtedele af opmærksomheden fra læreren på godt og ondt.

»De får meget skældud, men det er da bedre end at blive ignoreret. Der er da gevinst«.

Hun mener, at vores folkeskolesystem i høj grad sortere drengene. Duer, duer ikke.

»Vi har udarbejdet en profil over kompetencer og intelligens på landsplan. I den laveste ende over kompetencer er der langt flest drenge, og i den højeste ende er der igen flest drenge. Og så er alle pigerne i det gennemsnitlige. Det vil sige, at et eller andet sted får vi sorteret drengene med hård hånd«.

»Hvor bliver de af, de søde, dygtige, interesserede og engagerede piger, der begynder i børnehaveklassen og første klasse. Inden de når puberteten, vil de alle sammen være noget med dyr, børn eller popstars. Og ikke fordi der er noget i vejen med gerne at ville være noget med dyr eller børn, men statistisk set skal der jo gemme sig en enkelt geolog eller atomfysiker imellem, og hvor bliver de af«, spørger hun.

Pigerne bliver brugt som social lim i klassen, og det har sine omkostninger.

»For alt det, der er gevinst for dem i hele indskolingen, det skal de holde op med øjeblikkeligt, når karaktersystemet går i gang. Der skal de kunne det, drengene får lært: tænke på tværs, dreje den lidt og så den kunstneriske fremlæggelse«, siger hun.

Se min halskæde

Derfor mener hun, at drenge og piger i indskolingen skal deles i perioder. For begge køns skyld.

»De har seks til otte dansk- og matematiktimer om ugen i hele indskolingen. Lad os tage fire af de timer med pigerne for sig og drengene for sig og de sidste fire sammen. Resten af skemaet kan godt være et helt almindeligt traditionelt folkeskoleskema. Der er jo ikke noget ved at lære noget hver for sig, man ikke kan bruge i en sammenhæng«, siger Ann-Elisabeth Knudsen

I den tid drengene er for sig, arbejder man med deres svagheder; højrehåndsfingermotorik, som er associationsområdet til sprog, musik og sanglege, i noget, de gider at beskæftige sig med, kortere koncentrationstid, de skal bevæge sig med 12 minutters intervaller. De skal have nogle flere pauser. Der skal tales i korte sætninger til drengene.

»Og den kønsadskilte tid med pigerne, der dropper man alt, der hedder fag. De skal nok komme efter det. Hvis de får en brøkdel af et sekunds opmærksomhed, så har piger det sådan, at hvis de først opdager, at læreren kan lide dem, så er de klar«, siger hun og fortæller om pigernes handicap, deres relationsafhængighed.

»De kan jo ikke lære matematik af en matematiklærer, der ikke har set, at de har fået en ny halskæde. Og det er da et problem, men det er en anden slags problem. Pigerne skal simpelthen have hjælp til at arbejde med deres selvværd«.

Du kan læse anmeldelsen af ¨Pæne piger og dumme drenge på www.folkeskolen.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ