Blog
0   4

Udstilling: Mennesket - naturens hersker

Abonner på nyt om Skolemuseet i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Igennem en række gamle anskuelsesbilleder, der portrætterer menneskets tilværelse i oldtiden, fortæller en ny digital udstilling hvordan skoleelever for 100 år siden er blevet formet i deres forståelse af fortiden. Og dykker ned i den centrale rolle man mente mennesket havde i naturen – og måske stadig mener vi har i dag.

En ny digital udstilling viser hvordan skoleelever i starten af 1900-tallet blev præget til at opfatte mennesket som den helt centrale spiller på jorden. At mennesket konstant udviklede sig mod noget bedre og var naturen overlegen. Gennem en serie af anskuelsesbilleder præsenteres vi for datidens blik på oldtiden, som man forstod og fortolkede den i starten af 1900-tallet. Anskuelsesbilleder eller tavler var illustrationer, der hang i skolestuen og illustrerede flora, fauna, historie, religion og andre fagområder, så det blev konkret for eleverne. Udstillingen dykker ned i datidens syn på naturen og på menneskets rolle på jorden. Gennem interview med forskere, lydfortællinger, legende illustrationer og spørgsmål, konfronteres vi med vores egen rolle på jorden. Med det blik man havde på naturen og måske stadig har i dag.

Anskuelsesbillede, Boplads fra den ældre stenalder, kunstnere: Karl Jensen & Rasmus Christiansen, 1907.

Forfædrenes gode liv

Artiklen fortsætter under banneret

Da skolemanden T. Sillasen i starten af 1900-tallet satte sig for at få lavet en serie af anskuelsesbilleder om Danmarks oldtid, var der flere tanker bag. De unge mennesker skulle blive klogere på hvor de kom fra, kende til deres forfædres historie og forstå at de selv var resultatet af årtusinders udvikling. Serien blev udviklet i et tæt samarbejde mellem skolefolk, kunstnere og videnskabsfolk og portrætterede livet i oldtiden så videnskabeligt korrekt som den tids arkæologi tillod i en pædagogisk forsvarlig opsætning og kunstnerisk udført. De skulle præsentere skoleeleverne for den nyeste viden, så de forstod hvor de kom fra og hvordan mennesket havde udviklet sig. Men billeder er som regel fortolkninger af virkeligheden – og disse anskuelsesbilleder introducerede eleverne for familiestrukturer, der til forveksling lignede dem man havde da anskuelsesbillederne blev lavet, nemlig i starten af 1900-tallet. Kvinderne passede børn og stod for de huslige pligter imens mændene gik på jagt, i krig og varetog handel. På billederne lider ingen nød eller overlast. Der er ingen syge, sultne, lemlæstede eller døde. Ingen problemer. Det er det gode liv i oldtiden, som bliver portrætteret. Og så placerer de mennesket helt centralt, som jordens og naturens hersker.

Anskuelsesbillede, Genstande fra Sten- og Broncealder, kunstner: ukendt, 1907.

Menneskets tidsalder

Udstillingen viser hvordan anskuelsesbillederne var med til at udbrede en fortælling om det danske folks konstante udvikling mod noget bedre. Hvert enkelt billede viste nye opfindelser, forbedringer i levestandarden og en konstant fremgang op igennem historien. Men billederne viste også menneskets rolle generelt i naturen, som en kraft, der langsomt men sikkert overtog herredømmet. Fra primitive hytter i strandkanten til nedhugning af skoven for at kunne bygge større huse, udnytte jorden til landbrug og byggeri af skibe til handel og krig. Fra våben af rensdyrknogler til udvindingen og bearbejdelsen af metaller til økser, knive og spyd. Tankegangen går godt i spænd med det antropocæne begreb, der i disse år bliver flittigt diskuteret. Altså hvorvidt vi er ved at gå ind i en ny geologisk epoke, menneskets tidsalder, der definerer mennesket som en naturkraft på linje med vulkanudbrud eller jordskælv. Hvor klimaforandringer, arternes masseuddøen og en stadig mere intens udnyttelse af jordens ressourcer er et resultat af menneskets påvirkning af naturen. Men gør det mennesket til naturens overmand? Det er det store spørgsmål, som udstillingen kredser omkring.

FAKTA

Se Det gode liv i oldtiden.

Udstillingen er produceret af Skolehistorie i et samarbejde med Aarhus Universitet. Skolehistorie er en del af Det Kgl. Bibliotek, formidler skolehistorie og ligger inde med en række skolehistoriske samlinger, som digitaliseres, konserveres og tilgængeliggøres.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.381 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
524 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.468 andre er allerede tilmeldt