Podcast om FGU som pionerprojekt

Hvad er en FGU? Det kommer Københavns Professionshøjskole med et bud på i podcasten Velfærdsprofeten. I podcasten lyder det, at man fx håber på et godt samarbejde til glæde for eleverne – og at de organisatoriske rammer for FGU holder.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Værterne Maja Haack og Lotte Andersen fra Københavns Professionshøjskole laver podcast om velfærdsprofessionerne. I podcasten om FGU fortæller afdelingsleder i Uddannelse, Vejledning og Erhverv på Københavns Professionshøjskole Rasmus Kjær og Rene Nordin Bloch fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik om det nye i Forberedende Grunduddannelse (FGU) og om ideen med at give eleverne en vej videre i dannelse, praksis og læring på én gang.

Minister dropper følgeforskning om FGU

Det tager tid, siger de to i podcasten. Fordi det er mange tidligere uddannelser, der skal samarbejde på nye måder, så der er mange praktiske udfordringer med FGU'erne lige nu. De taler om FGU som en sårbar lille sag, der skal passes og plejes. Og så om måske fem år vil målet ifølge de to fra Københavns Professionshøjskole være nået.

"Alle lærere er enige om, at eleverne skal lykkes, men det kræver, at de organisatoriske rammer holder", siger Rasmus Kjær og Rene Nordin Bloch.

"Ideen er, at man som elev vil træde ind i et uddannelsesmiljø, hvor den unge kan bevæge sig videre i systemet. De unge skal lære at blive en del af en arbejdsplads eller en uddannelse. FGU-lærerne skal arbejde mere på tværs, sætte læringsmål og give feedback", siger de to.

Riisager beroliger: Trods ny FGU bliver de mest sårbare unge ikke glemt

De fortæller om at ledelsen skal ud på værkstederne og kigge, få ideer og samarbejdet skal fungere, så der bliver skabt nye miljøer og man lytter til eleverne.

Lyt til podcasten på https://alumne.kp.dk/podcast.

Der er podcast om mange emner indenfor velfærdsprofessionerne, fx om demokrati og teknologi i uddannelserne og om supervision.