Blog
0   14

Hjemmearbejde og hjemmeundervisning - et indblik i min arbejdsdag

Abonner på nyt om Sarah Urgaard i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Dag 2 i hjemmeskolen er slut. Det sidste spørgsmål er besvaret på Hangouts appen og eleverne er stille i fælleschatten. Nu skal dagen evalueres. Et ord kan opsumere den: Puha...

Jøsses - puha - og "husk, lige at træk vejret!"

ALDRIG har mine arbejdsdage været så lange, så fuld af spørgsmål og så overdrevet vilde. 

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg er nærmest helt forpustet, når jeg nu sidder og skriver min lille status. Jeg gør det fordi, jeg har brug for, at alt det jeg har arbejdet med i dag, kommer ud gennem figrene og ud af kroppen og hovedet. Min dag er ikke engang forbi. Klokken er 30 min. i spisetid. 

Nu er klokken 17.28. Mine to drenge har sat sig til at spille online med deres klassekammerater og min teenagedatter har endelig slukket for computeren og lukket den sidste bog i.  Jeg skal huske, at se mine børn i øjnene i dag. Jeg troede måske, at jeg ville have lidt bedre tid med dem. At der var lidt mere tid til at være nærværende, men det kan først rigtig lade sig gøre, efter kl.16.30. NU, skal det her ud af mit hoved. Ellers tror jeg simpelthen ikke, at jeg kan være i det.

Dagen er gået med

kl.8.15 - et kort telefonmøde med min daglige leder. 

kl. 8.30 - forberedelse til dagens undervisning på Hangouts. 

kl. 9.15 - den første elev ringe over videochatten, bare fordi hun synes det kunne være hyggeligt. Jeg må hurtigt sige farvel, for der skal lige morgenmad i egne børn. 

kl. 9.30 - videochat med min elev og hendes mor. Det tekniske drillede. De kunne ikke finde vej i Google drevet. Heldigvis kunne jeg hjælpe dem videre, så min elev kunne finde sin Corona-dagbog. 

kl. 10 - telefonmøde 

kl. 10.30 - sætte en maskine vasketøj over, bjerget nåede næsten loftet, lægge lidt af det tørre sammen. Imens skulle mine drenge lige have hjælpe til noget af deres matematik og dansk. 

kl. 10.59 - SHI*! Videochat med 4. klasse om 1 min. Resten af tøjet må vente. 

kl. 11- "Er alle her? Hvem mangler vi på chatten?" Vi manglede altså et par elever. Ud af 23 var vi 19. The show must go on!  Klassen fik et kort oplæg om opgaven, som i dag var et tværfagligt produkt. (Dansk/NT/billedkunst) 

kl. 11.32 - eleverne er i gang med dagens opgave. De klipper gækkebreve, rimer, finder gækkevers, er ude for at finde blomster og undersøger blomsters karakteristika. Teknikken driller ind i mellem, og jeg hjælper til over video og chat. Vores planteapp gider ikke lige gøre som forventet, eller børnene har lidt svært ved at bruge den. Vi finder på andre løsninger sammen. Undervejs uploader de fine billeder af blomster de har fundet og vil bruge til deres gækkebreve. De fineste gækkebreve bliver løbende uploadet til vores fællesdrev mappe. 

kl. 13.08 - flere er klar til den næste opgave, og jeg minder dem om, at de skal huske at få noget at spise og slappe lidt af. Deres forældre har ikke tid grundet arbejde eller er ikke hjemme. 

kl. 13.20 - Jeg sender linket til dagens podcast afsted i gruppen. Igen driller teknikken for nogen, men det lykkedes. De får at vide, at de nu skal tage noget mad, lægge sig eller sætte sig godt til rette, og spise lidt imens de lytter til podcasten. Senere i aften, kan de bruge det de har hørt, når de skal skrive Corona-dagbog i fællesdrevet. 

Imens ungerne arbejder individuelt, så læser jeg dagbøger igennem på drevet, giver feedback, hjælper dem hver i sær og svarer på forældrebeskeder. 

kl. 14.56 - "Nu har i fri unger. Sørg for at skrive dagbog..."

kl. 14.58 - jeg hjælper videre indimellem, samtidig med at mine egne børn skal have hjælp. De skal både lave billedkunst, matematik, dansk, musik og engelsk. Heldigvis er portalerne ikke lige så overbelastet i dag, som de har været de andre dage. Så ikke lige så mange frustreret børn som tidligere. 

kl. 15.29 - det sidste gækkebrev lander i fællesdrevet. Alle i gruppen roser hinandens flotte arbejde. Og det kan jeg godt forstå. Det er bare så flot, det de har fået lavet. 

 

15.25 - Endnu et telefonmøde. 

15.52 - Den sidste besked med ros sendes afsted i den fælles chatgruppe. Og så er der ellers dejligt ro - i chatgruppen. 

15.54 - Beskedudveksling med en mor på den ene linje og min elev på den anden. Mor har været på arbejde hele dagen, og vil rigtig gerne gøre, alt hvad hun kan for sin dreng. Og det tekniske drillede. 

Nu har jeg fri

16.01 - Endnu et telefonmøde, denne gang omkring et nyt undervisningsmateriale der skal have feedback. 

kl. 16.30 - Hvad skal vi lave til aftensmad?!? Jeg har glemt at tage kød op af fryseren...


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ