Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Det kunne være meget værre

Kendetegnende for dette års 10.-klasse-elever er en høj grad af anvarlighed

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg Nicolai Ranholt har i dette år indtil den dag i dag været beruset tre gange, jeg har ikke røget en cigaret eller benyttet andet tobak eller rusmidler. Men stil mig op foran en mand på over 50, der ikke selv har børn, så er jeg pludselig kriminel, alkoholiker og stofmisbruger«.

Sådan skriver den unge 16-årige Nicolai, da han som et led i folkeskolens 10.-klasse-afgangsprøve i dansk vælger den opgave, der har titlen »Ego-unge«.

Opgaven består i at kommentere en række udsagn, der har været bragt i en artikel i Ekstra Bladet i juli 2002. Artiklens overskrift lød netop »Ego-unge«, og her refereredes ungdomsforsker Sven Mørch og professor Per Schulz Jørgensen for deres udtalelser om, at nutidens unge har for mange valgmuligheder, at de ikke bekymrer sig nok om fremtiden og uddannelserne, og at de påvirkes negativt af mediernes programpolitik. (Her må det nok indskydes, at Per Schulz Jørgensen og Sven Mørch i alle andre sammenhænge er langt mere nuancerede, end det måtte fremgå af Ekstra Bladets artikel).

Denne artikel fik mange af de unge 10.-klasse-elever til at reagere.

Synspunkterne i artiklen var klare, og der var en god mulighed for de unge 10.-klasse-elever til at markere egne synspunkter, idet de forholdt sig til artiklens påstande.

Som censor for de skriftlige prøver er det en del af forårets fornøjelser at læse og vurdere et par hundrede af disse opgavebesvarelser.

Når man i medierne igen og igen møder det synspunkt, at ungdommen ikke er, hvad den har været, at den er for styret af lystprincippet frem for ansvarligheden, at de unge er for påvirkelige og for selvcentrerede, ja, så kan det være en god oplevelse at læse en række udsagn fra nogle af de unge, der står midt i ungdomsproblematikken. Og konklusionen bliver, at det sagt på nordjysk kunne have været meget værre.

»Nok er det træls med formaninger, men det er nødvendigt« og »De fleste hører efter deres forældre, lige så meget som deres venner« sådan skriver flere. Og når det kommer til spørgsmålet om uddannelse, så er der heller ikke megen tvivl hos de unge. Man skal have en uddannelse, måske kan man vente med at beslutte sig til, hvad man vil være, men uden uddannelse går det ikke. De fleste har et for de unge selv at se rimeligt forhold mellem fester, fritid og skole. Alligevel mener flere, at der kunne være fastere rammer, så valgmulighederne ikke var helt så brede. »Lærere skal være mere strikse, de skal kontrollere, om tingene er i orden. For mange unge kan ikke overskue valgene, derfor kommer de til at vælge de nemmeste løsninger« lyder det fra Maria og mange andre.

»Ungdommen nu om dage har alt, men det er også alt, de har!« sådan formulerer lektor Niels Reinsholm den situation, der kendetegner den unge generation. Ungdommen har alle mulighederne materielt og socialt og det kan være såvel en styrke som en fantastisk svaghed. Langt de fleste som de unge, der har valgt netop denne opgavebesvarelse har styr på situationen. De kan håndtere de mange valgmuligheder, de kan navigere i kaos, de forstår at zappe på den strategisk rigtige måde, de scanner alle informationer og vælger det, de finder bedst for dem selv, de skifter problemfrit mellem tilværelsen som flaskedreng i Føtex til grundskolens grammatikundervisning. Alle steder forstår de at tilpasse sig, at indrette sig, og de har endog overskud til at reflektere over, hvad de gør og hvorfor, og hvad de kunne have gjort anderledes.

De har alt. Men for en mindre gruppe de tilbagevendende 15 procent af årgangen da er det at have alt også alt, hvad de har. Og det er ikke nok. De mangler værdier, holdninger og meninger.

Disse 15 procent er ofte og med god grund genstand for mediernes opmærksomhed. Men det er ikke hovedparten af unge. Kendetegnende, også for dette års 10.-klasse-elever når der nu tages hensyn til, hvor repræsentativt 239 elever kan være er en høj grad af ansvarlighed og seriøsitet over for de opgaver, der stilles. Og der er en udpræget individualitet at spore i måden, hvorpå opgaverne besvares. Der er meget at bygge et godt uddannelsessystem på. Bortset fra at de ikke som hovedparten af Danmarks befolkning kan sætte kommaer korrekt.

Lærer på Aalborg Seminarium