Overbelastning af Uni-login rammer nødundervisningen

I disse timer skulle digital fjernundervisning for alvor stå sin prøve som løsning på en krisesituation, hvor hverken elever eller lærere kan komme i skole. Men Uni-login har haft svært ved at klare belastningen. Opdateret: Problemet skulle nu være løst, oplyser Stil.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Frustrerede lærere og forældre har til morgen oplevet, at de ikke har kunnet logge sig på hverken kommunikationsplatformen Aula eller læringsplatformene MinUddannelse og Meebook. Også de læremidler, som eleverne kan arbejde i hjemmefra kræver adgang via Undervisningsministeriets fælles login Unilogin. Men Unilogin har ikke kunnet klare, at  mange har forsøgt at logge ind samtidig. Systemet kører, men meget langsomt, og der arbejdes på højtryk på en løsning, oplyser Undervisningsministeriet.

Opdateret kl. 13:51: Undervisningsministeriet oplyser nu, at man har arbejdet på at øge kapaciteten og dermed forbedre svartiderne og stabiliteten, "så forhåbentlig vil vores mange brugere kunne mærke en forbedring i løbet af de kommende timer". På Styrelsen for It og Lærings driftsinformationsside står pt:

Løst: Der kan i øjeblikket opleves uregelmæssigheder med indlogning med Unilogin

Problemet er rettet og der er igen normal drift. Vi beklager de gener problemet måtte have medført. 

Få overblik over de onlinetilbud, som er gjort gratis, imens skolerne holder lukket