Danmark og hele Europa ånder den samme luft lige for tiden-Corana virusen er over os alle nærmest som en tyk dyne og vi er næsten i samme båd. Man kan måske sige lidt rundhåndet, at fremtiden er ophævet som vi kender den og rejser og fri bevæglighed er en by langt væk, bevægelsesfriheden er reduceret og vi fornemmer døden og dens grueligheder komme nærmere og nærmere. 

Hvor består skønheden i det billede?

Viruser og epedimier og pandamier har altid virket som et spejl til vores egen eksistens og heri kan der findes en skønhed som kan befamle vores liv, døden og livet er nemlig stærkt forbundet.

Det vi tidligere har taget for givet, kan man nu få tid til at værdsætte(mere) fx.familie,venner, naturen eller musik eller måske kom ned i et gear, som man ikke helt var klar over, man havde behov for.

Epedimier og pandamier har altid været genstand i litteraturen i forhold til civilisationen, mennesker der har indåndet et forpestet klima ikke bare i forhold til viruser, men også i forhold flygtningekriser,klimaforandringer, finanskriser, terrorisme og kynisk populisme, men det store spørgsmål er så, hvad er der så tilbage, når denne krise, Corona pandami er forbi?

Skruer vi så op for tempoet igen og gør vores borgelige pligter og følger igen de samme love/regler som vi alle skal og bør følge, eller giver vi os i kast med at bekæmpe det billede vi har om os selv dvs. som små forpinte egoistiske væsener, der stadig tror på at det nytter at gøre noget selv, uden at have blik for verden omkring os?

Jeg ved det ikke.

Jeg kan kun håbe på at man(beslutningstager, politiker, embedsmænd og andre der har deres liv kært) nu er i stand til at se livet som noget man ikke skal manipulere med eller for den sags skyld gambles med, men at bruge tiden NU til at formulere en politik der afspejler den værdifuldhed vi som mennesker er givet os, ikke kun i forhold til at vi er henvist til hinanden, men også at forstå, at hvis vores natur og klima ikke har det godt, så får vi det heller ikke godt.

KL og Dlf kan jo prøve at tage sit afsæt i pandamier i stedet for at stå på deres egoistiske ståsteder, og forstå at hvis man skal bekæmpe noget der er så stort som en pandami, så kræver det ligeså store tanker og kunne befri sig fra de bånd man er bundet af.

Fx. For at kunne tænke pædagogik og dannelse i større sammenhænge, så skriger disse historiske begreber til, at man er i stand til at se livet i en større sammenhæng og i sin forbundethed fremfor i mere snævre bånd, som det er tilfældet i dag. Mennesker kan blive smittet af mange ting, dog er der nok ikke noget der er mere skønt en et smittende stykke musik eller et stykke litteratur eller bare et smil, disse 3 små smittende ting, kan måske ændre noget i dig og inden du ved af det, er du ikke den samme igen

At blive smittet ved fx.de 3 ting, er det ikke det hele værd?