Blog
2   3

Bevægelse i matematikundervisningen igen igen

Abonner på nyt om Fra matematik-læreruddannernes perspektiv i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Der har over de seneste måneder være en fornyet diskussion af kravet om bevægelse i undervisningen. Det er måske på sin plads, at nuancere diskussionen lidt.

I evalueringen af folkeskolereformen er der ikke så mange succeser at finde i forhold til de mål, der var sat for reformen og igen har også de 45 minutters bevægelse i undervisningen være under den kritiske lup blandt andet ved en høring på Christiansborg i januar 2020.

Jeg vil gerne slå et slag for at nuancere debatten om bevægelse. Lad os skelne mellem bevægelse i undervisningen, der skal kunne understøtte en realisering af et klart defineret fagligt mål, og bevægelse udenfor undervisningen, der så rummer alt det andet. Bemærk dog at begge dele tæller med i de officielle mål om de 45 minutters bevægelse om dagen.

Vi ved fra talrige studier, at bevægelse med høj puls i ca. ti minutter før undervisningen generelt gør eleverne mere læringsparate - også for læring af matematik. Det er i den sammenhæng ikke centralt, at eleverne lærer noget (matematik) under selve bevægelsesaktiviteten. Forskningen peger også på andre typer af aktiviteter, der kan gøre eleverne mere læringsparate fx en øget deltagelse i skoleskak, musikundervisning eller andre kreative fag. Så i forhold til at blive læringsparat er bevægelse blot en af flere muligheder, som skal diskuteres andetsteds.

Men man lærer jo ikke matematik ved blot at være parat til at lære, så lad os se på bevægelse i matematikundervisning. Der er bevægelsesaktiviteter, der i sig selv relaterer sig til direkte til et relevant og specifikt matematikfagligt emne og så er der en række rammeaktiviteter, hvor man kan putte mange forskellige faglige indholdselementer ind i.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvis vi tager rammeaktiviteten først, er det trist at se, hvad elever kan blive udsat for i bevægelsens hellige navn. I grupper konkurrerer eleverne fx i at løbe x antal meter, hvorefter de skal finde et svar på et regnestykke/en figur/selve regnestykket/ligning osv. Det skal så bringes hurtigt tilbage til resten af gruppen, der så skal behandle det hentede så hurtigt som muligt. Disse rammeaktiviteter fås i mange andre varianter som fx Stratego, hvor man skal fange hinanden og på forskellig vis vurdere hvem, der har det ”bedste/højste” tal, hvor efter taberen løber tilbage efter et nyt tal.

Efter gennemtrawling af mange forskellige materialesamlinger, har jeg endnu til gode at se rammeaktiviteter, der omhandler undersøgelse i matematik, udvikling af ræsonnementer, analyse af matematikholdige situationer osv. Det jeg ser er, at disse rammeaktiviteter i den bedste verden er relevant færdighedstræning, men ofte er det irrelevante og meningsløse gentagelse af banaliteter. Som matematiklærer skal man derfor som minimum overveje, hvor meget tid man vil bruge på at træne færdigheder, og kritisk vurdere om det er relevante færdigheder der trænes. Man skal tage stilling til formen og dens betydning for den enkelte elev og for gruppen. Det er også en overvejelse værd om en overdreven brug af denne type af rammeaktiviteter sender et underliggende signal om, at det centrale i matematik er at besidde færdigheder og intet andet.

Skal vi så droppe bevægelse i matematikundervisningen? Nej slet ikke. Vi skal blot være meget skarpere på, hvad målet er, med det vi laver i matematikundervisningen. Vi har en lang tradition i matematikundervisningen for at skabe relevante matematikholdige erfaringer gennem bevægelsesaktiviteter. Hvis du er i tvivl, så tag et kig i gamle numre af MATEMATIK - bladet, der er der i gennem tiderne har beskrevet en lang række gode bevægelsesaktiviteter. Her vil man finde velkendte klassikere som: hop tabeller, gå subtraktion på en taltavle, samle en kubikmeter sne (hører måske fortiden til), gå en kilometer - blot for at vide, hvor langt det er osv.  Det er bevægelsesaktiviteter hvor indholdet giver mulighed for, gennem oplevelse og refleksion at lære matematik på andre måder, end gennem stillesiddende mundtligt og skriftligt arbejde ved skolebordet. Her kan vi tale om ægte variation i matematikundervisningen.

For at få nogle yderligere forslag til, hvordan man kan arbejde med bevægelse i matematikundervisningen med et direkte fokus på det indholdsmæssige i matematik henvises til:  emu.dk/grundskole/matematik/bevaegelse/bevaegelse-i-matematikundervisningen , hvor jeg præsenterer flere eksempler på indholdsmæssigt fokuserede bevægelsesaktiviteter i matematikundervisningen. Kritik af folkeskolereformen eller ej, lad os diskutere erfaringer med udvikling af matematikundervisningen hele tiden og altid, men på et kvalificeret og nuanceret grundlag.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.018 andre er allerede tilmeldt