I torsdags skulle lektor Marie Neergaard have fortalt dansklærerne på konferencen 'Dansk i Mange Retninger' om, hvordan man gør sin undervisning mere dialogbaseret. Konferencen er, som alt andet i øjeblikket, aflyst.

Så i stedet giver folkeskolen.dk/dansk hendes pointer videre her.

Konference: Hvad kan danskfaget gøre for samtalen?

"Hvis man skal opsummerede det helt kort, så handler dialogbaseret undervisning om at åbne. For deltagelse, for relationer og for selve samtalen", fortæller lektor Marie Neergaard.

Hun underviser i de pædagogiske fag på læreruddannelsen på professionshøjskolen Absalon, har en baggrund som sprogpsykolog og dansklærer i efterskolen og er en del af et forskningsprojekt under Ulla Højmark Jenen i netop dialogisk undervisning.

"Det handler om at åbne for deltagelsen for enhver lærers store ønske, men også problematik, er, hvordan man får alle elever til at deltage. I dialogbaseret undervisning handler det netop om at sætte alle elevernes stemmer i spil og på spil. Det handler om at åbne for relationer. For hvis man ikke er tryg, så deltager man kun strategisk, når man ved, at man kan svare det, læreren vil have. Det kan man fx gøre ved at arbejde med perspektivskifte. Og så handler det om at åbne for selve samtalen, så eleverne ikke bare bliver reduceret til at udfylde huller i lærerens tale".

Forskning viser, at selv om der bliver talt meget sammen i klassen i fx danskundervisningen, så foregår langt de fleste samtaler efter den såkaldte IRE-model - initiate, response, evaluate, hvor lærere stiller et spørgsmål, eleven svarer, og læreren evaluerer svaret.

Så læreren styrer samtalen og stiller måske lukkede spørgsmål og får hurtigt taleturen tilbage.

"I dialogisk samtale åbner man, så i stedet for at evaluere, så fortsætter man dialogen ved fx at få andre elever til at svare, få nye perspektiver ind. Det er relevant i alle fag, men særligt i samtaler om litteratur, kan man falde i, fordi man selv har læst og analyseret en novelle så mange gange. Så kommer man til at stille lukkede spørgsmål i stedet for at facilitere en samtale, hvor man bygger på elevernes perspektiver".

"Dialogbaseret undervisning får eleverne til at lære mere, men det handler også om at skabe demokratiske borgere, som kan trives i sociale fællesskaber", siger lektor Marie Neergaard.

Overvej, hvor mange der deltager

Mange dansklærere arbejder allerede med dialogbaseret undervisning, men spørgsmålet er på hvilket niveau, og hvad man præcist mener, når man bruger begrebet. Det er noget af det, Marie Neergaard og Ulla Højmark Jensen er ved at undersøge.

Men hvis man gerne vil arbejde mere dialogbaseret, kan man starte med at kigge på den måde, man tilrettelægger undervisningen.

Blog: Dialogbasert Undervisning

"Et godt sted at starte er at overveje, hvilke spørgsmål man stiller eleverne. Hvor mange spørgsmål stiller jeg? Hvilke spørgsmål? Hvilke svar får jeg? Og hvem deltager i min undervisning? Hvis man foretager en lille undersøgelse af ens egen praksis, får man øjnene op for, om man fører åbne samtaler", fortæller Marie Neergaard.

Dialogisk undervisning hænger tæt sammen med formativ feedback. Det handler om at flytte perspektivet, så man i stedet for at arbejde hen mod bestemte pointer, åbner op og ser på hinandens perspektiver. Også i forbindelse med fx skrivning, hvor man kan se på hinandens arbejde og blive dygtigere ved at se, at den anden har gjort det på en anden måde.

Elever får forskellig feedback efter køn og socialklasse

"Det er en grundlæggende pointe i dialogisk undervisning, at mangfoldighed i perspektiver er en resurse. Og det at bytte over, så man forsøger at fortælle ud fra en andens perspektiv er fx en enkel, men god øvelse".

Vi har en historisk tradition for dialog i skolen i Danmark, som vi kobler til Løgstrup og Grundtvig. Men man ser det også i nye empiriske uddannelsesforskning.

"I virkeligheden er dialogisk undervisning vigtigere end nogensinde i dag, hvor vi taler om twentyfirst century skills. Vi underviser i noget, som vi ikke ved, om de skal bruge. Derfor er det en utroligt vigtig kompetence at kunne omsætte viden fra én kontekst til en anden. Vi har altid syntes, at det var vigtigt, men det er virkelig reaktualiseret. Dialogbaseret undervisning får eleverne til at lære mere, men det handler også om at skabe demokratiske borgere, som kan trives i sociale fællesskaber", siger Marie Neergaard.

Seks pejlemærker fra den internationale forskning

Dialogbaseret undervisning er baseret på en række forskellige teorier, og der er også forskellige retninger og uenigheder, fx om hvorvidt læringsmål står i modsætning til det dialogbaserede, eller som Marie Neergaard ser det, hænger fint sammen med det dialogbaserede, fordi man har en dialogisk tilgang frem mod et mål for læringen.

En række forskere rundt om i verden har udviklet indikatorer for dialogisk undervisning, men der er ikke voldsomt meget litteratur på dansk om emnet endnu.

Marie Neergaard er selv ved at skrive en bog om dialogisk undervisning, hvor hun blandt andet trækker på den amerikanske professor Alina Reznitskaya, som har udviklet seks pejlemærker for lærere, der gerne vil udvikle deres undervisning i en mere dialogbaseret retning.

1) Ansvaret for form og indhold skal være distribueret i dialogisk undervisning. Det er ikke kun lærerens ansvar, men også elevernes.

2) Man skal have et bredt repertoire af spørgsmål, og de skal lægge op til refleksion.

3) I stedet for upræcis feedback på et skævt svar, hvor man bare siger "Hmmm" og spørger en anden elev, skal tilbagemeldingen bidrage til at udvide elevernes tænkning. Stil uddybende spørgsmål, bed om et eksempel. Læreren skal stadig styre retningen, men der skal mere plads til elevernes stemmer undervejs.

4) Flere meta-reflektioner, ikke kun inde i læreren, men i plenum og med deltagende elever. Man arbejder efter et kumulativt princip, så man bygger oven på hinandens ideer og hele tiden bliver klogere ned i dybden.

5) Elevernes svar skal uddybes, så de ikke bare giver korte svar, men samtidig fortæller, om det er noget, de tror eller mener eller har læst. Væk fra en hverdagsforståelse af dialog, hvor det er anekdotiske og over til en mere læringsorienteret dialog.

6) Eleverne skal skabe forståelse i fællesskab. Man bygger oven på hinandens ideer og udvikler dybere forståelser sammen. Man forholder sig til hinanden, og på den baggrund bliver man klogere i dybden.