Derfor er det tid til at finde NEJ-hatten frem

Nu starter periodeforhandlingerne mellem Ziegler og Bondo. Nu skal der findes en løsning, på dét der har vist sig at være et ræs mod bunden. Den ubegrænsede ledelsesret, hvor fagligt aftalte mål, afløstes af skøn fra den ene side af bordet, har resulteret i masser af gratis arbejde, masser af spildtid af elevernes skolegang, masser af stress og et fald i trivslen i jobbet. Det er der for så vidt enighed om. Hvad der er mere underligt er, at Bondo, med sin kommissionsrapport i hånden tilsyneladende har accepteret at lederskønnet er en farbar vej? At de enkelte kommuners økonomi afgør hvor hvor forskelligt de skal løse den samme opgave? 

Nej! Nej, nej, nej!

Det er nu der skal siges fra. For der skal findes en grænse for hvor meget undervisning en fuldtidsansat lærer kan kræves at gennemføre. Et meget omdiskuteret ord er undervisningsloftet. Lærerne drømmer om det, KL afskyr det, men de er meget dårlige til at forklare det gode i at undvære et loft? Deres bedste svar er, at det fratager lederen handlemuligheder, men det dækker i virkeligheden over at lederne er præcis bundet af kommunens økonomi til at lave et skøn, hvor alle elever får den lovpligtige undervisning, og det giver kollektivve skøn af lærernes undervisningsevne. Hvorfor skal skolerne måles på fælles mål, testes nationalt, men løse opgaven med forskellige ressourcer? I fattige kommuner skal lærerne lære eleverne det samme som i rige, men de har mindre forberedelse og færre lærere til at gøre det. Er det ikke værd at benchmarke? De politikere som er så vilde med gennemsnitstal og målinger er ikke så interesseret i at se på at det er vidt forskellige muligheder lærerne har for at lykkes med opgaven.

Hvad skal vi vente os af forhandlingerne mellem dlf og KL?

Først kan vi forvente en potemkinkulisse af en forhandling, hvor stemningen endelig er god mellem Ziegler og Bondo. Stensikkert er det, at de vil storrose hinanden for at se tingene fra en ny vinkel (den hemmelige, som vi andre ikke kan se). Dernæst vil Ziegler, næsten som et socialdemokratisk folketingsmedlem rose den utrolige indsats som lærerne har kæmpet op ad bakke siden 2013. Måske vil han driste sig til at sige det er flot at man kunne lægge stridighederne bag sig og loyalt arbejde for kommunerne, på trods af uenighed. 

Bondo vil rose kommunerne for at se i øjnene at det ikke helt er kommet i mål, men også fremhæve at økonomiske kriser, inklusion, gigtknæ og vejrvarsler har gjort tingene vanskeligere end man havde kunnet ønske sig (men det vil være i så vage vendinger at ingen politikere kan risikere at føle sig ansvarlige for miseren). 

Endelig vil de sige, at når de nu har fået nået hinanden, så tog det faktisk ikke lang tid, at blive enige om at følge kommissionens anbefalinger (om absolut ingen forandring), så derfor vil man nu lægge alle æg i den kurv der hedder ledelsesret og håbe man lokalt finder råd til at give sin lærere bedre vilkår end i nabokommunen, så man derved kan fortsætte med at holde lærere på skolerne. Det vil selvfølgelig siges på en anden måde - men essencen er intakt!

Skulle man som lærer opleve den usandsynlige situation, at man ikke synes ens leder giver en nok forberedelsestid, for meget undervisningstid, eller tror at store opgaver kan løses hurtigt, så kan man jo ringe efter et rejsehold til at komme og sige deres mening. Lederen vil stadig kunne fastholde sit skøn, men stemningen mellem den lærer der ringer efter rejseholdet og den leder vil være betydelig bedre, eller hva?

Man kunne også forestille sig en anden vej

Man kunne forestille sig, at der nu blev sagt fra. At Bondo sagde til Ziegler: “I har haft jeres L409, det har ikke virket! I har sparet, strukket og udsultet en folkeskole, og nu bliver I nødt til at sadle om! Lærerne skal ikke undervisningsvurderes efter kommunekassen. Lærerne skal undervise 700 timer om året!”

Man kunne forestille sig at Ziegler siger: “Du får ikke et rejsehold, hvis ikke I accepterer L409?”

Man kunne forestille sig Bondo sige: “Desværre, hvis ikke vi kan få klare aftaler, så kan jeg ikke få det stemt igennem. Tilliden til at KL som arbejdsgiver vil udvise rimelighed og mådehold, når budgetterne lægges med grønthøster er væk! Så må vi jo melde ud at forhandlingerne er brudt sammen.”

Den melding må Ziegler jo tage tilbage til KL toppen, som består af Jacob Bundsgaard, som har lagt alle sine æg i én kurv ved at miskreditere L409 og sige der skal laves en aftale, og som må formodes at have en hotline til statsministeren, finansministeren og undervisningsministeren. Mon ikke der lige stikkes en finger i jorden og mærkes efter om Mette Frederiksen vil forfremmes til General i korstoget mod lærerne? En ting var at hun i relativ ubemærkethed stod bag L409 som beskæftigelsesminister, men kan hendes troværdighed holde til at stå som statsminister for endnu et ensidigt indgreb, uden at nogle vil spørge ind til socialdemokratiets arbejdsmarkedspolitik?

Det kan betragtes som russisk roulette, at søge en konflikt/forkaste samarbejdssporet, men jeg anser det for lige så håbløst at tro på ny start, som at spille lotto med en brugt kupon!

700 timers undervisning

350 timers forberedelse

Tid på alle opgaver

Aldersreduktionen tilbage

https://www.facebook.com/OK21-L%C3%A6rere-stem-NEJ-til-uklare-aftaler-103252221261173/?modal=admin_todo_tour