Elevflugt fra ny pædagogik

To lærere fortæller, at forældre har ringet og fortalt, at det ikke var på grund af lærerne, at deres børn blev flyttet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var ikke den udvikling, vi havde ventet eller håbet, siger to lærere fra Skamby Skole. De har begge været ansat på skolen i to år og har arbejdet engageret med den nye pædagogik.

Dorthe Sønnichsen er lærer i »lille rød«, og Anne Gramkow Jensen i »store rød«.

Hvorfor flygter eleverne?

»Vi er nok ikke de rigtige at spørge. Vi synes jo, at vi leverer en god og kompetent undervisning, og at børnene trives. Det kan heller ikke være pædagogikken, forældrene har reageret på, for en stor gruppe børn blev meldt ud, inden skole­året startede, og den nye pædagogik begyndte«, fortæller Dorthe Sønnichsen.

»Nogle har ønsket at følge med deres kammerater til en anden skole«, siger Anne Gramkow Jensen.

»Flere af de forældre, der har taget deres børn ud i løbet af dette skoleår, har ringet og sagt, at det ikke har noget med os lærere at gøre«.

Hvad er gået galt?

»Jeg ved det ikke. Jeg tror, at noget allerede var gået galt, da vi kom for to år siden, og nogle hænger fast i de fodfejl, der er begået undervejs«, siger Dorthe Søn­nichsen.

»Vi erkender, at der ikke er informeret tilstrækkeligt. Det kan vi jo se på forældrereaktionen. Men vi lærere gjorde, hvad vi kunne for at informere inden for det tidsrum, der var til rådighed«, mener Anne Gramkow Jensen.

Mange forældremøder

De to lærere siger, at et samlet lærerkollegium i april sidste år gik til skolebestyrelsen og fortalte, at de ønskede at arbejde i selvstyrende team og med aldersblandede grupper efter sommerferien. Lærerne havde på daværende tidspunkt en studie­gruppe om de mange intelligenser, de havde længe talt om teamsamarbejde også med pædagogerne, og de havde besøgt skoler, der arbejdede på den måde.

Beslutningen blev, at de selvstyrende team begyndte efter sommerferien, og at der derfor skulle rives nogle vægge ned, så hver gruppe fik et større lokale. Ombygningen skete i sommerferien.

Forældrene blev orienteret om den nye pædagogik på et møde 10. juni 2002. Det var lærerne, der stod for mødet og forklarede ideerne bag pædagogikken. Skolens ledere deltog ikke i mødet. De ønskede angiveligt ikke, at deres personer skulle have indflydelse på projektet.

Lærerne syntes, mødet gik udmærket, men på grund af den korte tidsfrist blev der indkaldt til flere informationsmøder med forældrene i juni.

Dorthe Sønnichsen fortæller, at forældrene foreslog, at man kun slog 4. og 5. klasse sammen og så 6. og 7. klasse i en anden gruppe.

»Men vi ønskede den store gruppe sammen, så der hvert år, når skoleåret slutter, kun er én klasse, der forlader gruppen, og én ny klasse, der rykker op i den store gruppe. Det vil betyde, at der er to årgange, der kan bære arbejdet videre«, siger hun.

Man skal fodre de dygtige

Anne Gramkow Jensen siger, at normalt oplever man som lærer, at nogle elever kan stå af over for et fag, for eksempel matematik, og så bliver det svært at få alle motiveret i en klasse, når spredningen er stor.

»Man skal fodre de dygtige og sørge for at få de svage med. Men her oplever vi, at en matematisk svag elev i 6. klasse kan hjælpe én fra 4. klasse og profitere af dét. Det giver noget positivt at bygge på, det engagerer eleverne, og lærerne kan så hjælpe dem, der har behov for det«.

De to lærere siger, at de har søgt skolen, fordi den arbejder med de mange intelligenser, aldersblandet undervisning og selvstyrende team.

»Men nu fremstår det, som om kommunalbestyrelsen ændrer holdning til skolen, fordi skolelederen rejser. Tidligere har kulturudvalgsformanden sagt, at de støtter skolen også med vores nuværende elevtal«, siger Dorthe Sønnich­sen.