Krig på kniven

Intentionerne var gode nok, men alligevel kom den nye pædagogik til at dele byen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En total omvæltning af skolen, og så bliver man som forældre først informeret i juni samme år, som projektet skal begynde i august. Det er hovedkritikpunktet fra nogle af de forældre, der har valgt at flytte deres børn fra Skamby Skole.

»Det er ikke rimeligt at få besked så kort tid før. Det er simpelt hen dårlig ledelse«, siger Anne Folehave, der har flyttet sin søn til Særslev Skole.

»Vi har været meget glade for Skamby Skole, hvor min søn har gået fra børnehaveklasse, til vi flyttede ham omkring vinterferien i år fra 6. klasse. Flere flyttede allerede omkring sommerferien, da vi hørte om den nye pædagogik, men vi ønskede at give det en chance«.

Anne Folehave fortæller, at hun synes, det er en god tanke, at eleverne hjælper hinanden.

»Men vi oplevede, at vores søn ikke blev fodret nok. Han fik ikke udfordringer. Eleverne må selv vælge, hvad de skal arbejde med, og så er det let at vælge dét, man er god til«, mener hun.

Sønnen syntes ikke om den aldersblandede gruppe.

»Jeg er ikke i tvivl om, at lederens og lærernes intentioner har været at lave en god skole, der var spændende og trak elever til sig. Og nogle trives fint med det, men vi er jo forskellige. Vi har nu flyttet vores søn til Særslev, hvor han alligevel skulle gå fra 8. klasse«.

Anne Folehave fortæller, at byen er blevet delt, og at der virkelig er »krig på kniven« i det lille samfund.

»De lærere, der var med på studiebesøg i Falkenberg i Sverige for at se denne form for pædagogik, er rejst. Desværre har de ikke begrundet deres afsked, men det er mit indtryk, at de er stået af, fordi det gik for hurtigt. Da de kom hjem fra Sverige i 2000, fik vi at vide, at man nu ville se på principperne for arbejdet og så stille og roligt forberede skiftet og informere undervejs. Men det skete ikke. Pludselig skulle det gennemføres hurtigt«, siger Anne Folehave.

»Ledelsen og de lærere, den har ansat, lægger den pædagogiske linje, og som for­ældre kan vi vælge at tage den eller at lade være. For mig er dette projekt som 70ernes åbenplanskoler. Det er gammel vin på nye flasker«.

Flyttede sine børn

Lene Vesterlund var skolebestyrelsesformand indtil april 2002. Hun stillede ikke op igen på grund af ændret job situation, men hun valgte straks at flytte sine børn.

»I bestyrelsen arbejdede vi med principper for den nye pædagogik. Vi vedtog principperne i 2001, men jeg vidste ikke, at planen var, at det nye skulle indføres så hurtigt«, siger Lene Vesterlund.

»Skolebestyrelsens holdning var, at vi kunne prøve denne form for pædagogik i en periode og så evaluere. Det har andre skoler i kommunen gjort, men de gange man tidligere har forsøgt samlæsning, er det gået dårligt. Derfor var mange skeptiske«.

Hun fortæller, at hun bad om at deltage i et personalemøde på et tidspunkt og dér opdagede, at nogle lærere troede, det var skolebestyrelsens ide, at det skulle indføres hurtigt. De følte sig pressede.

»Men det var hundrede procent skolelederens projekt, og nu rejser han«, udbryder Lene Vesterlund.

»Forældrene var skeptiske, da de fik forelagt planen, men skolens ledelse og lærere ville ikke rokke et komma. Der var ikke plads til spørgsmål, vi skulle bare lægge børn til«.

»Politikerne har nu i et år set igennem fingre med, at folk flytter deres børn fra Skamby Skole. De har bare ventet, og nu taler de så om at lukke skolen«.

Vi har informeret for dårligt

I et referat fra skolebestyrelsesmøde 26. marts 2001 står, at bestyrelsen har godkendt, at arbejdet med de selvstyrende team begynder i august 2001. Men i referatet er tilføjet, at bestyrelsen ikke godkender referatet. Bestyrelsen understreger, at denne dato ikke blev vedtaget på mødet. Det blev derimod kraftigt pointeret, at man skulle have god tid til at komme i gang med opgaven, så alle følte sig parate og trygge ved forandringen.

Et år efter i juni 2002 blev grundlaget fra marts 2001 forkastet på et bestyrelsesmøde men på et nyt møde to dage senere blev det vedtage med syv stemmer for og en imod.

»Vi stoppede forsøgsordningen, fordi der ikke var et enigt lærerkollegium bag. Nogle var nervøse for de blandede elev­grupper«, siger skolebestyrelsesformand Henning Mouridsen.

»Vi har ikke været gode nok til at informere. Hvis budskabet ikke bliver forstået, så er det, fordi det ikke er informeret godt nok ud«, siger Henning Mouridsen.

Kulturudvalgsformand Mogens Christensen (Venstre) på borgermødet:»Man kører med selvstyrende team og ny pædagogik på andre skoler, uden at eleverne er blevet flyttet. Jeg tror sådan set ikke, det er pædagogikken, der er årsag til, at eleverne rejser. Jeg tror, det er fremgangsmåden, og den er ledelsens ansvar«.
Powered by Labrador CMS