Debat
1   9

Er det meningen, at vi skal vælge folkeskolen fra?

I går var jeg til personalemøde på min skole. Stemning var god, vi spiste tapas og gled dagsordenen gennem punkt for punkt. Men den gode stemning døde, da vi nåede punktet økonomi. Min skole skal spare, og den skal spare mange penge. Men hvor skal de tages fra? Det eneste der efterhånden kan skæres i er lærerstillinger. Hvordan kan vi blive ved med at spare? Danmarks vigtigste råstof er viden, men vi laver ikke andet end at spare på folkeskolen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om meningen er, at vi skal spare folkeskolen helt væk?

Alle mennesker har noget, de brænder for her i verden. Det kan være, at det vigtigste i din verden, er at kæmpe for vores klima. Det kan også være, at dit hjerte banker for at være med til at skabe et samfund, som tager sig bedre af mennesker, når de bliver gamle. Hjertesager er der nok af.

Hvor høje ambitioner må vi have?

Artiklen fortsætter under banneret

“Du bliver nødt til at sænke dine ambitioner, ellers går du ned på det”, sagde min kollega til mig for noget tid siden. Hun har helt sikkert ment det godt, men ordene gjorde mig både irriteret og frustreret. Arbejder jeg virkelig et sted, hvor jeg bliver nødt til at gå på kompromis med min undervisning for at kunne være i jobbet? En dag gik jeg over til min leder. Jeg havde brug for hjælp, fordi jeg ofte føler, at jeg ikke har tid nok til at løse mine opgaver tilfredsstillende. Hun forstod mig godt, men gav mig samme råd, som min kollega: “Du bliver nødt til at sænke dine ambitioner”. Igen er jeg efterladt med en tom fornemmelse i kroppen. Det mærkelige er nemlig, at jeg ikke mener, at jeg har højere ambitioner end, hvad der burde forventes af en lærer. Jeg vil bare gerne have lov til at passe mit arbejde. Jeg vil gerne have lov til at lave god og motiverende undervisning. Jeg vil gerne have lov til at inkludere mine elever i fællesskabet. Jeg vil gerne have lov til at være der for mine elever – er det ikke bare opgaver, som hører til det at være lærer? Hvis jeg selv skal svare, må jeg indrømme, at jeg nogle gange bliver i tvivl, om der fra politisk side er et ønske om, at jeg skal kunne løse disse opgaver. Hvis der var det, hvorfor er der så ikke nogen, der lytter til lærerne og sikrer, at vi har rammerne til det?

Hvad er planen?

Siden lockouten er der flere lærere, som har skiftet branche eller er flyttet til en fri- eller privatskole end før. Var det en del af planen? Skal vi bare droppe folkeskolen og lægge vores kræfter et andet sted og spare de penge?Jeg vil bare gerne have klar besked. Hvad er meningen med, at I politikere ikke lytter til lærerne? Hvis I brænder for folkeskolen ligesom os, så lad os gøre den så god, som vi kan i fællesskab. Det eneste det kræver er nogle rammer, som gør at lærerne har lyst til at blive og kæmpe videre.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ