Det er meget nemmere at undervise en klasse, som er dannet af den dygtigste fjerdedel af eleverne. Man behøver ikke at individualisere eller foretage sig noget særligt for at få alle med. Men hvad så med de tre fjerdedele?

Engang havnede cirka ti procent af en årgang i gymnasiet. Den del er mere end tredoblet i dag. Det er sket, efter at man indførte »det fordummende, udelte rodsammen« man har åbenbart fået en vis ensgørelse. Jeg kan fastslå, at det væsentlige ikke er deling, men engagement! Eleverne skal bruge tre egenskaber, både i delte og udelte klasser: Intelligens, energi og målbevidsthed. Det gavner voldsomt, hvis læreren udviser ægte entusiasme. Hvis han ikke tror på sagen, ryger alt på gulvet. Jeg har selv oplevet den udelte klasse. Det var ikke ideelt at gå tre år i den første klasse og to i hver af de næste.

Men det forhindrede ikke de dygtige elever i at nå ganske langt.

Jeg har kendskab til mere end 60 navigatører, over 40 lærere plus officerer, maskinmestre, in­ge­niører, et meget stort antal sygeplejersker, nogle korrespondenter samt mange andre erhverv, som er startet med syv år i det lille ensgørende rodsammen.

Bemærk, at »den sociale arv«, som man snakker så meget om for nærværende, blev eftertrykkeligt brudt gang på gang. Den var i øvrigt ukendt måske var det derfor? Samfundet har nu indført adgangsbarrierer, for eksempel studentereksamen. Der var noget tiltalende i princippet: Kan du på navigationsskolen lære at navigere, så er du navigatør hvis ikke, så er du matros! Det var motiverende.

Alle ovennævnte uddannelser krævede ikke forudgående eksamen. Jeg tror ikke på deling, men på engagement.