Jeg er førsteårsstuderende ved Zahles Seminarium, og jeg kan ikke lade være med at undre mig over de modsatrettede kræfter, der haler og trækker i folkeskolen og læreruddannelsen i denne tid. På den ene side er der den nye uddannelse, der sigter mod en linjefagsundervisning, hvorved det er meningen, at vi til sin tid udelukkende skal undervise i vore fire linjefag. På den anden side står folkeskolen med lærerteam, krav om undervisning i ikke-linjefag og en struktur, som ikke passer med uddannelsen.

Hvad skal der ske? Er det meningen på sigt, at folkeskolen skal indrettes mere som gymnasierne med lærere til de enkelte fag, eller er det meningen, at lærerne skal kunne gå ind og undervise i stort set alle fag? Har man rundt omkring i uddannelseskredse tænkt den tanke til ende, at dette kan ende i vildt kaos om nogle år, når flere står med en firelinjefagseksamen, og skolerne ikke kan bruge dem, fordi de ikke dækker de rigtige fagkombinationer og ikke tør gå ind og undervise i andet end linjefagene, da den almene del af uddannelsen er væk?

Kan det være meningen, at vi skal arbejde hårdt for at stå med skægget i skuffen, når vi er færdige. Det synes jeg ikke kan være rigtigt.

Det skal her anføres, at jeg selv helt og fuldt støtter ideen om, at vi skal undervise i linjefagene og kun i dem. Men det kan man ikke fortælle en folkeskole, som de er struktureret i dag. Der er nok ingen tvivl om, at de elever, der er blevet undervist af linjefagslærere, er bedre funderet fagligt, da lærerne klart må føle sig på sikrere grund, når de underviser i »deres« fag. Der er heller ikke nogen tvivl om, at det i det lange løb vil gavne fagligheden på skolerne, hvis de indrettes på, at lærerne kun underviser i deres linjefag, men det vil vælte teamstrukturen, for en lærer, der for eksempel har to sprogfag, et kreativt fag og dansk som linjefag, vil ikke kunne få samtlige timer i for eksempel en indskolingsklasse, da denne ikke har sprogfag. Dermed skal vedkommende fungere i mere end et-to team, hvilket vil gøre, at den pågældende lærer vil »møde sig ihjel« med teammøder og aftaler, der ikke kan bringes til at harmonere, da det giver for stor en arbejdsbyrde.

Hvad skal man så vælge? Overarbejde uden løn eller undervisning i ikke-linjefag. Jeg ved, at jeg her trækker linjerne skarpt op, men det kan blive situationen for mange, som er uddannet efter den nye ordning. Og jeg er selv en af dem, det vil ramme. Selvfølgelig kan man vælge at bede om timer på klassetrin, hvor alle ens linjefag kan tilgodeses inden for en eller to klasser, men er det sandsynligt, at det vil være muligt i vid udstrækning.

Derfor er jeg en stor fortaler for, at man får koordineret uddannelse og senere arbejdsfelt bedre, da det andet kun vil resultere i frustrerede lærere, som søger anden beskæftigelse, når de ikke kan holde til presset mere. Og dermed når vi tilbage til en situation, hvor lærermanglen, som vi oplever i disse år, igen vil styre det hele.