Debat

Nye tider nu

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I disse uger sveder skoleledere og tillidsrepræsentanter for at få arbejdstidsaftalerne på plads til det kommende skoleår.

Igen i år oplever man nogle steder, hvordan forhandlingerne nærmer sig en karakter af, hvad man har hørt om i de centrale maratonforhandlinger.

På den ene side er skolelederne fanget i et krydspres mellem krav til udvikling, profilering, ny folkeskolelov og kommunale indsatsområder og hensynet til personalet. På den anden side er tillidsrepræsentanterne presset af hensynet til kollegernes arbejdsmiljø, hvor forberedelsestiden notorisk er blevet mindre, og krav til udvikling, som nogle gange ligger fjernt fra de tildelte resurser og det daglige arbejdspres.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det kan ikke være meningen, at det skal være sådan at arbejdsmiljøet på skolerne belastes af denne ekstreme decentralisering.

Vi må kræve, at det bliver sidste år med denne arbejdstidsaftale. Forhandlerne i KL og DLF må virkelig lægge sig i selen for at få skabt en aftale med flere centrale bestemmelser, så arbejdstiden ikke i lige så høj grad er afhængig af den kommunale økonomi og forhandlinger på den enkelte skole.