Der er plads til vækst i kommunerne. Der er råd til flere elever, flere undervisningstimer og styrket faglighed. Resurserne skal blot udnyttes bedre: Lærerne skal undervise noget mere, færre elever til specialundervisning, flere elever i klasserne, rationaliseringer og bedre prioritering. Sådan lyder udmeldingerne fra regeringen i forbindelse med de igangværende forhandlinger om kommunernes økonomi.

Det har vi hørt mange gange før. Problemet er blot, at udsagnene bliver mere og mere utroværdige i forhold til de krav, der stilles til skolen, og i forhold til de realiteter, vi oplever i hverdagen.

For indeværende år blev kommunernes vækstramme skåret ned til 0,7 procent. Væksten i serviceudgifterne blev kun på 0,4 procent. Det er udtryk for forringelser i en tid med flere elever i folkeskolen og flere ældre. På folkeskoleområdet steg udgifterne med 0,8 procent, men elevtallet steg med to procent. Det har kunnet mærkes i form af forringelser i undervisningstilbuddet i en række kommuner. For 2004 kræver regeringen en vækstramme på 0,7 procent, men elevtallet stiger altså med 1,4 procent. KLs formand, Ejgil Rasmussen, har fuldkommen ret, når han udtaler, at hvis der ikke tages højde for de de­mo­grafiske ændringer, så resulterer det i mærkbare serviceforringelser.

Hertil kommer, at vi har fået ændret folkeskoleloven. Minimumstimetallet skal forøges, og der er fastsat bindende trinmål med udgangspunkt i de vejledende timetal. Det forudsætter, at kommunerne udmønter de knap 300 millioner kroner, de har fået, til timeforøgelsen og at finansministeren ikke henter pengene på anden vis. Der ønskes mere faglighed. Det forudsætter, at der er reelle muligheder for styrket faglighed eksempelvis via nødvendig efteruddannelse af lærerne, forsyning med undervisningsmateriel, tidssvarende skolebygninger samt tid til forberedelse og udvikling af undervisningen. Og nye undervisnings- og organisationsformer i normalundervisningen skal minimere behovet for specialundervisning. Det forudsætter tilførsel af tid til normalundervisningen, hvis vi ikke blot skal svigte de elever, der har størst behov for støtte.

Folkeskolen er rammen om den enkelte elevs udvikling og fundamentet for et demokratisk samfund. En grundlæggende uddannelse af høj kvalitet er nødvendig, hvis Danmark fortsat skal være et rigt samfund både økonomisk og menneskeligt.

Der er intet perspektiv i skattelettelser finansieret ved offentlige besparelser, som bringer velfærdssamfundet i fare. En troværdig aftale skal sikre overensstemmelse mellem de økonomiske rammer, den demografiske udvikling og de krav, der stilles. Investering i uddannelse er investering i fremtiden.

Stig Andersen er næstformand for Danmarks Lærerforening