Kommunal økonomi
0   345

Lærerne skal løbe hurtigere

Regeringen og KL lægger op til, at lærerne skal have flere timer bag katederet

Regeringen har mod sædvane vist sine kort på forhånd op til den årlige forhandling om, hvor mange penge kommunerne og amterne skal have i bloktilskud fra staten.

Det sker i den netop offentliggjorte pjece »Service i en omstillingstid«. Forhandlingerne blev skudt i gang sidste tirsdag.

Artiklen fortsætter under banneret

I pjecen kan man læse, at sundhedsområdet skal forkæles i 2004. Men eftersom de offentlige udgifter samlet set kun må stige med 0,7 procent, skal pengene hentes andre steder, blandt andet i skolerne.

Skolevæsenet er nemlig ifølge regeringen et af de serviceområder, hvor der er en »række muligheder for en bedre og mere effektiv anvendelse af resurserne«.

Regeringens konkrete forslag er, at lærerne skal stå flere timer bag katederet. Som det hedder i pjecen:

»På undervisningsområdet er der muligheder for at øge den andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til at undervise eleverne. Der er stor variation mellem kommunerne med hensyn til arbejdstidstilrettelæggelse«.

Derudover skal der i en tid hvor elevtallet stiger flere elever ind i klassen, skriver regeringen:

»Det har samtidigt igennem flere år været et hovedmål på området at reducere enhedsudgifterne, hvilket styringsmæssigt er mere håndterbart i en situation, hvor elevtallet stiger«.

Blår i øjnene på folk

Næstformand i Danmarks Lærerforening (DLF) mener, at regeringen overspiller sine kort.

»Man stikker blår i øjnene på folk, hvis man bilder dem ind, at man kan finansiere flere timer og flere elever med færre resurser«, siger han.

Men hvad siger KL til regeringens forslag til flere katedertimer til lærerne?

»Det er noget, vi har arbejdet med i en årrække«, fastslår KL-formand Ejgil W. Rasmussen.

»Vi har nu startet en positiv dialog med lærerne og håber, at den fører til, at vi kan få diskuteret med dem, hvordan vi egentlig skaber mulighed for, at undervisningen kan komme til at fylde mere i lærernes arbejdsdag, end den gør nu«.

Stig Andersen: »Jeg synes, at KL skal stå fast på det, som de har sagt, nemlig at man må tage højde for, at der er et demografisk udgiftspres. Ellers får man serviceforringelser. Det er KL-formanderns egne ord. Jeg er helt enig«.

»Jeg tror heller ikke, kommunerne kan acceptere, at man indskrænker økonomien og så for hundrede og syttende gang henviser til metoder, som i praksis resulterer i regulære serviceforringelser«, til-føjer Stig Andersen.

Men mener Ejgil W. Rasmussen, at læreren skal være bag katederet for eksempel 25 timer eller 30 timer om ugen?

»Det kan du ikke få konkret, men der er sat et arbejde i gang for at fremme muligheden for at give mere undervisning. Men det er jo ikke sådan, at vi vil lave en længere arbejdstid«, siger han.

»Men hvis vi kan få frasorteret nogle af de opgaver, vi skal løse i folkeskolen i dag, for eksempel færdselsundervisning, så er der muligheder«.

Nej til øget arbejdspres

Stig Andersen kan komme KL-formanden i møde på dette punkt.

»Hvis der er opgaver, som falder væk, er der reelle muligheder for at omprioritere«, siger han.

»Det er en politisk beslutning og det har vi ikke problemer med. Men man skal så heller ikke forvente, at lærerne blot løser opgaverne alligevel. Ingen kan være tjent med øget arbejdspres og dårligere arbejdsmiljø heller ikke ud fra en økonomisk betragtning«.

DLF-næstformanden mener, at der er behov for at nuancere diskussionen.

»Det er en grov forenkling blot at sætte elevernes undervisning lig med antal undervisningstimer, hvis vi skal leve op til skolens formålsparagraf«, siger han.

Han påpeger, at undervisning også handler om skole-hjem-samarbejde, lejr-skoler, tolærerordning og andre støttefunktioner.

»Kompetente lærere, der med engagement påtager sig ansvaret for undervisningen, er afgørende for den faglige indlæring, for elevernes motivation og for for-ældrenes engagement«, fastslår Stig Andersen.

»Den talfiksering, vi præsenteres for, er fuldkommen perspektivløs. KL må stå fast på sit krav, så vi får plads til at sikre kvaliteten i undervisningen«, understreger han.

jvolsen@dlf.org

KL kontra regeringen

Sidste tirsdag gik forhandlingerne mellem Finansministeriet og KL om kommunernes budgetter for 2004 i gang. Det er to verdener, der støder sammen: Byrødderne, der i det daglige skal stå ansigt til ansigt med vælgerne, og finansministeren og hans regnedrenge, der skal se statskassen i øjnene.

Regeringen har på forhånd lagt sig fast på, at væksten i de kommunale og amtslige udgifter i 2004 kun må være på 0,7 procent svarende til 2,7 milliarder kroner. Og KL har allerede sagt, at det er for lidt.

Over 100 kommuner har i år negativ vækst, og efter mødet raslede KL med sabelen: Enten hoster finansministeren op med flere penge på næste forhandlingsmøde den 4. juni, eller også udvandrer kommunerne uden at gå med til en budgetaftale. Gør KL alvor af truslen, må finansministeren sandsynligvis i Folketingssalen med et lovforlag om, hvordan kommunernes økonomi så skal styres til næste år.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ