»Jeg hedder Basil Hammoud. Jeg er ikke dansker. Men når vi taler om folkeskolen og pædagogik, så er jeg en dansk folkeskolelærer. Jeg vil ikke kaldes tosproget lærer. Så kunne man lige så godt kalde mig en fremmed lærer«.

Ordene strømmer fra Basil Hammoud. Der er ingen tvivl om, at han har sagt dem før. Han sidder på lærerværelset på Humlehaveskolen uden for Odense.

Det er sent på eftermiddagen. Han har netop røget en fyraftenssmøg med et par af skolens andre lærere. Basil Hammoud underviser ikke lige så meget på skolen som tidligere. Sidste år blev han valgt ind i kredsstyrelsen i Odense Lærerforening.

»Jeg valgte at stille op, fordi det generelt interesserer mig, hvad der sker på et højere plan, men selvfølgelig ligger sager, der har med elever fra andre kulturer at gøre, mig på hjerte. Jeg er sikker på, at jeg bliver spurgt til råds i lærerforeningen, når den slags sager opstår«, siger Basil Hammoud.

Inden Basil Hammoud blev valgt til kredsstyrelsen, gik han meget op i emner som efteruddannelse og modersmålsundervisning.

»Modermålsundervisning er vigtig. Jeg ville gerne arbejde for at gøre modersmålsundervisningen mere kvalificeret. Jeg ville arbejde for, at læreren i modersmålsundervisningen 100 procent afspejler den danske folkeskole og pædagogik«, siger Basil Hammoud.

Han tøver og laver en dyb rynke i panden, mens han fortæller, hvordan det føltes som en spand koldt vand i hovedet, da regeringen valgte at afskaffe modersmålsundervisning.

»Jeg mener stadig, at modersmålsundervisning er meget vigtig. Hvis eleverne ikke kan udtrykke sig med de ord, de er bedst til, opstår der et tomrum i elevernes identitet. De vil ikke kunne udtrykke sig følelsesmæssigt, og det skaber problemer«, advarer han.

Basil Hammoud er imod, at lærere, der har en anden etnisk baggrund end dansk, skal have særbehandling.

Derfor reagerede han skarpt, da Københavns Lærerforening fik forhandlet 6.000 kroner mere i løn til tosprogede lærere.

»Det skal vi overhovedet ikke røre ved her i Odense. Det er fuldstændig forkert at sondre mellem tosprogede lærere og danske lærere«, siger Basil Hammoud.

I stedet var han med til at kæmpe for, at lærere, der underviser klasser med stor koncentration af elever med en anden baggrund end dansk, fik et løntillæg.

»Det fik jeg meget ros for her på skolen, men det var jo noget, som vi skabte sammen i Odense Lærerforening«, siger han.

Han mener, at integration er noget, som alle selv må række ud efter.

»Integration, det er noget, jeg tager. Det er ikke noget, en dansker kan give mig. En dansker kan have lige så meget brug for at blive integreret, som jeg har. Man bliver integreret, når man er en aktiv samfundsborger. Og så er det lige meget, om man er lyshåret eller mørkhåret«, mener Basil Hammoud.

I skoleåret 99/00 udgjorde tosprogede elever knap ni procent af landets godt 550.000 folkeskoleelever. En tosproget elev defineres ud fra, at der fortrinsvis tales et andet sprog end dansk i hjemmet. Eleverne kommer oftest fra Tyrkiet, Mellemøsten eller Bosnien. Eleverne er meget ujævnt fordelt. I Brøndby og Ishøj er næsten hver tredje elev tosproget, mens der kun er cirka fire procent i Gentofte. Det er ikke opgjort, hvor mange tosprogede lærere der findes.

Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk

Navn: Basil Hammoud

Alder: 30 år

Baggrund: Kom til Danmark som 15-årig fra de For­enede Arabiske Emirater

Uddannelse: Læreruddannet fra Odense Seminarium

Arbejde: Lærer på Humlehaveskolen og kredsstyrelsesmedlem i Odense Lærerforening.