Blog
0   19

Filosofi med 6-årige? Seriøst?

Abonner på nyt om Filosofi i Skolen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Ja, elever i børnehaveklassen kan udmærket deltage i filosofiske klassedialoger. Og i en række skoler gør de det allerede.

I skoleåret 2018/2019 gennemførte Undervisningsministeriet forsøgsprogrammet ”Sprog i Børnehaveklassen” i skoler i socialt udsatte boligområder. Den politiske aftale bag programmet blev kritiseret for at udsætte de små elever for tests der i sidste ende kunne medvirke til at de ikke ville få lov at fortsætte i 1. klasse.

Til gengæld viste det sig at programmets aktiviteter til sprogstimulering generelt blev vel modtaget af de 24 skoler der havde meldt sig til forsøgsperioden. En af disse aktiviteter er filosofiske klassedialoger til generel sprogstimulering. I et survey sagde 100% af de deltagere fra skolerne der havde svaret, at det var sandsynligt at de vil anbefale aktiviteterne til en kollega. Heraf angav 80% at det er ’meget sandsynligt’.

Filosofi i forsøgsprogrammet

De filosofiske dialoger i programmet skulle være med til at styrke og understøtte elevernes sproglige udvikling, abstrakte tænkning og sociale kompetencer i løbet af skoleåret. På de 24 skoler i projektet fik børnehaveklasseledere og andre ressourcepersoner mulighed for at deltage i et kursus der bl.a. introducerede til hvordan man står for filosofisk gruppedialog.

Artiklen fortsætter under banneret

Skolerne fik også tilbud om besøg af en erfaren facilitator fra Filosofi i Skolen som kunne demonstrere dialogtræning med skolens egne elever og/eller supervisere børnehaveklasseledernes arbejde med dialogtræning.

Hvordan ser det ud i praksis?

I en børnehaveklasse vil en dialogaktivitet vare mellem 25 og 45 minutter. Den starter med en indledningsleg (ca. 5-10 min) som ”varmer hjernen op” og skaber fokus. Herefter kommer selve dialogen (kan vare ca. 15-35 min). Emnerne kan være alt lige fra superhelte, kæledyr og følelser, til ansvar, løgn og venskab. Det er vigtigt at vælge nogle engagerende temaer, så eleverne får lyst til at deltage. Men man skal ikke undervurdere børns interesse for ret abstrakte emner såsom ”tid” eller ”ingenting”. Vi havde til projektet udarbejdet 30 ”dialogmanualer” og forslag til indlednings- og afslutningslege (tilgængelige på Materialeplatformen).  

Filosofisk dialog som didaktisk værktøj

Børnehaveklasselederne tog virkelig godt imod de filosofiske dialoger. Mange af de teknikker vi anbefaler, er i direkte forlængelse af deres egen faglighed og er uden videre meningsfulde i den daglige praksis. Det gælder fx anbefalingerne om at placere eleverne i en rundkreds, om at bruge makkersnak og turtagning, om at give plads til alle, og om at tale om abstrakte begreber og svære spørgsmål.

Dialogerne giver desuden børnehaveklasselederne mulighed for at notere sig elevernes styrker og svagheder. Det kan fx en elev der har et fattigt ordforråd og behøver mere sprogstimulering, men også elever som har større sproglige færdigheder end forventet. Det sidste kan fx ses når eleverne bliver engageret i dialogen og kommer med udtalelser som børnehaveklasselederne ikke har oplevet før.

Udfordringer

Nogle børnehaveklasseledere har dog også nævnt at det er overraskende svært at vænne sig til den facilitatorrolle som de filosofiske dialoger kræver at de indtager. Derudover har de største udfordringer for børnehaveklasselederne været

  • at nogle af eleverne kan blive frustrerede over at der ikke er nogle endelige svar og løsninger i dialogtræning og har haft svært ved at finde ud af at bidrage
  • at nogle elever har svært ved at tænke i abstrakte begreber/temaer, formentligt fordi de kun er vant til at arbejde med og tale om meget konkrete emner i skolen og hjemmet.

Begge disse udfordringer kan dog løses gennem træning – og selve det at udfordringerne findes, taler for at dialogerne kan være nyttige.

Positive erfaringer

I vores survey angav deltagerne at de har oplevet 

  • at dialogtræningen har understøttet eleverne i at formulere deres tanker (87 %)
  • at dialogtræning har understøttet børnene i at lytte til de andre børn (87 %)
  • at børnene er blevet understøttet i at indgå i en samtale med andre børn (83 %)
  • at dialogtræningen understøtter børnene i at engagere sig i fælles dialog (78 %)

Og generelt har børnehaveklasselederne taget godt imod de filosofiske dialoger og givet udtryk for at de mener de er et godt pædagogisk værktøj – også fordi det er sjovt.

Så selvom det kræver træning og sparring at praktisere det i klasseværelset, opleves det et værktøj som er i tråd med de pædagogiske idealer og praksisser og børnehaveklasselederne allerede har.

Links

Dette indlæg er en forkortet udgave af artiklen ”Filosofisk dialog i børnehaveklassen” som er trykt i tidsskriftet Liv i Skolens temanummer om dannelse fra 2019. Artiklen kan bestilles på biblioteket her: bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A47509327

En beskrivelse af hele forsøgsprogrammet findes i artiklen ”Udviklingsprojektet Sprog i børnehaveklassen” som er tilgængelig her: findresearcher.sdu.dk:8443/ws/portalfiles/portal/157411420/Kj_rb_k_og_Schaffalitzky.pdf

Materialerne fra programmet er tilgængelige her: https://materialeplatform.emu.dk/materialer/ Vælg ”Sprogprøven i børnehaveklasse” (kræver adgang til UNI-login).

Læs mere om Forsknings-, udviklings- og efteruddannelsesprojektet Filosofi i skolen her: www.sdu.dk/da/filosofiiskolen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
515 andre er allerede tilmeldt

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
461 andre er allerede tilmeldt