Om en lille uges tid er der en masse unge mennesker som, med koldsved på panden og en bævende hånd, skal trykke “send” og smide en kvote 2-ansøgning afsted mod en af landets uddannelsesinstitutioner. På læreruddannelsen kræves der en Kvote 2-ansøgning, hvis man har et gennemsnit på under 7. Hvis man søger via Kvote 2, skal man også til en optagelsessamtale.

At man skal have et gennemsnit på 7 eller derover for at komme direkte ind på lærerstudiet, er en del af den reform, som læreruddannelserne undergik tilbage i 2012. Baggrunden for reformen var at hæve “barren for de lærere, der skal løfte morgendagens folkeskole” ved at skabe en fagligt stærkere og mere attraktiv uddannelse. 

I løbet af de sidste par år er evalueringer af den nye reform så begyndt at dukke op. Det viser sig, at frafaldsprocenten på læreruddannelsen ikke har ændret sig, og at lærerjobbet generelt ikke er blevet mere attraktivt. Så helt grundlæggende har reformen altså ikke haft den store betydning. Bør man så måske overveje at sætte ind et andet sted? Ja! Begynd at kigge optagelsesproceducererne efter i sømmene!

Hvis en ansøgers gennemsnit er 7 eller derover, så bliver man optaget direkte på studiet, men hvad siger et gennemsnit egentlig om, hvorvidt man er motiveret for sit fag? Jeg er helt overbevist om, at jeg, som folkeskolelærer, har verdens vigtigste job. Det er min motivation, når jeg står op klokken 5.30 om morgenen for lige at kunne nå det sidste forberedelse, når jeg bruger mine pauser på at konfliktløse mellem elever, og når jeg sidder en søndag eftermiddag og ser en af mine elever spille en fodboldkamp. Det var også den motivation, jeg havde, da jeg søgte om at blive graduate hos Teach First Danmark. 

Lige meget hvad man mener om Teach First Danmarks eksistensgrundlag, så er det relevant at se på deres optagelsesprocedure: For at blive optaget som Teach First Graduate skulle jeg først sende en motiveret ansøgning. Ud fra ansøgningen blev jeg udvalgt til at deltage i en optagelsesdag, hvor jeg skulle gennem en timelang samtale på baggrund af min ansøgning, en praktisk prøve for at finde ud af, om jeg var gearet til udfordrende undervisningssituationer og en samarbejdsøvelse, hvor jeg, sammen med tre andre ansøgere, diskuterede en case fra folkeskolen. Det var altså en ret omstændig optagelsesprocedure, som både bekræftede Teach First, men ikke mindst mig selv i, at jeg virkelig er motiveret for lærerfaget.

Og faktisk så føltes det også som noget eksklusivt at blive optaget som graduate. Teach First meldte fra starten ud, at de kun ville have de bedste og de mest motiverede - også selvom det så betød, at de kun ville optage 50 i stedet for 70. Så at blive en af dem, som kom gennem nåleøjet - det gjorde mig stolt og, om muligt, endnu mere motiveret. 

Jeg synes, at når man skal være lærer, så skal man føle, at man har verdens vigtigste job. Mit forslag er, at alle, som ønsker at blive optaget på lærerstudiet, skal sende en motiveret ansøgning - og på baggrund af den inviteres til en samtale, hvor der kan spørges ind til motivationen bag ønsket om at blive lærer. Fordi det ér et hårdt job og man skal forvente at blive presset til sit yderste. Men hvis man har motivationen, gør man en kæmpe forskel. 

Så kære professionshøjskoler: Det er på tide at gøre noget nyt. Det er på tide, at sikre sig at de studerende, som bliver optaget hos jer, faktisk er motiverede for at skulle påtage sig verdens vigtigste job, så de ikke blot søger ind fordi “man jo altid kan blive lærer...”