Årets børnebogspris

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forfatteren Bente Clod har netop modtaget børnebogsprisen 2002 for bøgerne »Englekraft«, »I vilden sky« og »Himmelfald«. Bøgerne handler om pigen Thilde, der efter forældrenes skilsmisse er ved at gå til i piller og alkohol og kalder sig selv Taber-Thilde. Midt i krisen er det drømmen om at synge, der trækker hende op og gør, at hun får mere styr på tilværelsen.

»Thilde-bøgerne er både rå og romantiske og fortælles så intenst, at de er svære at lægge fra sig. Bente Clod skildrer med stor indføling en piges kamp for at nå sin drøm om at blive sanger med alt, hvad dertil hører af håb. Der er tale om tre samtidsromaner med stor indføling og eminent fortælleevne«, udtaler kulturminister Brian Mikkelsen, der overrakte prisen.

Med prisen følger 30.000 kroner. De tre bøger er alle anmeldt i Folkeskolen. Anmeldelsen af »Englekraft« finder du i Folkeskolen 2000 nummer 50-52, og de to seneste kan du finde på www.folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS