Vor kvinde i Bruxelles

Lærernes ret til selv at bestemme over deres eget arbejde er et af de store stridspunkter i verden i dag, fortæller DLFs nye repræsentant i Bruxelles

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Birgitte Birkvad som har været pædagogisk konsulent i DLF siden 1994 bliver de danske læreres nye stemme i Bruxelles. Hun afløser Martin Rømer, der er blevet generalsekretær i den europæiske lærerforening, ETUCE.

Som sin forgænger vil hun komme til at beskæftige sig med klassiske fagfor­eningstemaer som løn, vilkår og arbejdsmiljø, der er en del af traktatstoffet i EU.

Men hun vil også som sin forgænger tage sig af uddannelsespolitik, selv om uddannelse formelt set er uden for harmonisering i EU. Uddannelse er jo ifølge EU-traktaten et nationalt anliggende.

»Men undervisningsministre mødes jævnligt og taler sammen, og der er etableret et bredt samarbejde om uddannelsespolitik EU-landene imellem med forskellige arbejdsgrupper for eksempel i forbindelse med projektet Konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne«, siger Birgitte Birkvad, der allerede et stykke tid selv har siddet i en af grupperne som repræsentant for ETUCE.

»De uddannelsespolitiske tendenser og udviklinger, man ser i det ene land, dukker pudsigt nok op andre steder også«, tilføjer hun, der i sin konsulenttid havde skoleudvikling og kvalitetsudvikling som speciale.

Lobbyist i EU

Men hvad er egentlig det, man kalder en EU-lobbyist?

»Det er en person, der repræsenterer de danske synspunkter i forhold til EU-systemet, og som forsøger at skabe kontakter hele vejen rundt til andre danske organisationer, som også arbejder i Bruxelles, til andre EU-landes organisationer i byen og i selve EU-systemet. Martin (Rø­mer, redaktionen) har allerede etableret et meget stort netværk«, siger Bir­­gitte Birkvad.

»Jeg skal bidrage til at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag for de hjemlige lærerorganisationers arbejde på nationalt og internationalt plan«.

Der tegner sig i disse år internationalt to måder, lærerjobbet kan udvikle sig på, mener hun, og det er blandt andet i det vadested, den faglige kamp aktuelt står.

Lærerne kan således fremover i højere grad blive styret udefra af faste mål, løbende undersøgelser, evalueringer, test af eleverne, løbende kontrol af lærernes måde at udøve deres profession på og rangordning. Og aflønnet efter deres præstationer målt på disse måder, som det sker i andre lande, der allerede har indført præstationsløn.

»Det er skrækscenariet«, fastslår Birgitte Birkvad.

»Den anden trend er professionstænkningen, hvor man opfatter lærerjobbet som et autonomt erhverv. I den opfattelse er lærerne en aktiv samtalepartner i samfundsudviklingen og selv med til at lægge linjerne for deres egen erhvervsudøvelse«.

»En sådan strategi vil også være med til at sikre ordentlige fysiske rammer for lærerarbejdet og et bedre arbejdsmiljø«.

Danske lærere kan ikke vinde alene

Den kamp kan de danske lærere ikke vinde alene, og derfor må lærerorganisationer arbejde sammen på tværs af grænser.

En helt tredje trend, som lærerorganisationerne er nødt til at arbejde sammen om på verdensplan, er den tiltagende liberalisering af uddannelsessystemerne.

»I øjeblikket er uddannelse et nationalt anliggende, men i de internationale økonomiske organisationer som WTO og Gatt diskuterer man nu, om også uddannelser skal underlægges markedsvilkår«, siger Birgitte Birkvad.

»Store amerikanske og engelske universiteter har allerede etableret filialer rundt omkring i verden og sælger des­uden uddannelsespakker til alle mulige lande, så man altså kan få sig en Cam­bridge-uddannelse i nationaløkonomi eller historie i Langtbortistan, som er foregået på engelsk og med engelske eksaminer, og som ikke er det mindste tilpasset nationale hensyn«.

»Det er fantastisk vigtigt, at vi internationalt samarbejder om at modstå den slags tendenser. Men vi skal også lære af hinanden og bruge hinandens erfaringer; men altså fastholde, at uddannelse er et nationalt anliggende«.

Lyttepost i Bruxelles

En anden arbejdsopgave for repræsentanten i Bruxelles er at være en »lyttepost«.

»Man hører om ting, der er på vej, som man så videregiver til det hjemlige system, som så kan være på forkant og handle på forhånd i stedet for at komme haltende bagefter«.

Den danske folkeskole lever ikke på en grundtvigiansk ø længere?

»Nej, det ville være dejligt, hvis vi gjorde, måske. Men det gør vi ikke, og først og fremmest må vi konstatere, at vores politikere altså taler med deres kolleger i andre lande. Mange af de tiltag, der har været drøftet på ministerrådsmøderne, dukker senere op som lovinitiativer eller debatter i en række lande. Landene følges ad. Nogle gange kommer Danmark lidt efter de andre lande eller omvendt, men det er de samme ting, der dukker op alle vegne«.

Et af de store temaer for tiden er spørgs­målet om social arv. Alle skal med, lyder sloganet overalt.

»I England hedder det education for all og i USA leave no child behind. Det dukker op alle vegne og betyder i øjeblikket, at der kommer fokus på de yngste børn, også i den hjemlige debat. Børnehaveklassen skal have et fastere indhold nu, og man er også begyndt at stille krav til aldersgruppen før endnu«.

Det er de yngste børn, samfundet skal have fat i, mener internationale trendsettere altså.

»Det kan gøres på mange forskellige måder, og nogle af de måder, man kunne hente udenlands, er ikke særlig charmerende. De handler nemlig om at lægge meget pres på de svageste, også i skolerne, og lægge meget pres på de lærere, der underviser de svageste. Og det handler om at lave alle mulige vanvittige udskillelsessystemer«.

»Og dér er det selvfølgelig fantastisk vigtigt, at vi fra nordisk hold får sagt, jamen, vi har nogle forestillinger om, hvordan et ordentligt liv er, og det vil vi altså godt have lov at forsvare«, siger Birgitte Birkvad.

jvolsen@dlf.org

Powered by Labrador CMS