Eneundervisning i isolerede tilfælde

Det har ikke noget med virkelighedens verden at gøre, siger skolepsykolog om mediernes beskrivelse af elever, der angiveligt bliver isoleret

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Politiken afslørede for nu at bruge avisens eget ord tilsyneladende i sidste uge, »at flere og flere elever i folkeskolen helt ned til 2. klasse isoleres fra undervisningen«.

Det er imidlertid ikke et fænomen, som skolepsykolog Bjarne Nielsen kan nikke genkendende til.

»Jeg har ikke rigtigt kunnet genkende den måde at beskrive det på. Jeg kender ikke til, at elever i længere tid er blevet forvist med en lærer til et eller andet rum. Der er jo tale om elever, der i perioder får enkeltmandsundervisning som et konkret forslag fra Pædagogisk Psykologisk Råd­givning (PPR)«, siger han.

Det bærende begreb i Politikens af­sløring er »isolation«, men det er ikke en term, Bjarne Nielsen nogen sinde har hørt om. Og han er ikke hvem som helst ledende skolepsykolog og børn og unge-chef i Jærgerspris og formand for Pædagogiske Psykologers Forening; fra 1984 til 1996 sad han desuden i Lærerforeningens hovedstyrelse med skolepsykologerne som bagland.

Kommunikationskoks mellem myndigheder

»Eneundervisning« er imidlertid et kendt fænomen i virkelighedens verden. Men når et barn en sjælden gang undervises alene, har det altid en forklarlig årsag, fastslår Bjarne Nielsen, om end den ikke altid er lige ærefuld.

En meget almindelig årsag til eneundervisning er således ifølge Bjarne Nielsens erfaring dårlig koordination mellem de sociale myndigheder og skolemyndighederne.

Eleven, der får eneundervisning, er nemlig ofte et såkaldt anbragt barn, som af de sociale myndigheder er blevet fjernet fra sine forældre i kommune X og kommet i familiepleje eller døgninstitution i kommune Y.

Skolemyndighederne i kommune Y har imidlertid i farten ikke fået information om barnet, så PPR og den nye skole starter simpelt hen op med eneundervisning for overhovedet at lære barnet og dets særlige undervisningsmæssige behov at kende.

»Det anbragte barn kommer til distriktsskolen, som ikke umiddelbart kan finde hensigtsmæssige undervisningstilbud til barnet. Så skal skoleinspektøren tage initiativ til et eller andet sammen med skolemyndighederne og PPR, og det vil så typisk være et forslag om enkeltmandsundervisning i en periode, indtil vi har oplysninger nok om, hvad der er det rigtige for det barn«, siger Bjarne Nielsen.

»Fordi nogle gange har vi faktisk ikke de oplysninger, når børnene dukker op, og det siger selvfølgelig noget om samarbejdet mellem de sociale myndigheder og skolemyndighederne, som godt kunne være bedre nogle gange«.

»Men det er jo ikke sådan nogle situationer, der beskrives i medierne. Det er jo mere, at man forestiller sig nogle børn, der er inde i en klasse, som så gør sig så umulige, at de må væk. Det er sådan, jeg læser det i avisen, og jeg må indrømme, at jeg ikke kan genkende det i den form«.

En anden årsag til midlertidig eneundervisning kan være, at der er venteliste i specialklassen, »og så kan enkeltmandsundervisning være den mindst ringe løsning i en periode«.

Endelig kan eneundervisning simpelthen være den bedste løsning i en given situation.

»Det, man nu kalder isolation, kan i virkeligheden være en bevidst beslutning fra PPR, skole og skolemyndigheder og aftale med forældrene om, at det vil være bedst for barnet at gå alene med en lærer i nogle uger«, siger Bjarne Nielsen.

»Fordi hvis barnet er så umuligt, at det ikke kan være i en klasse, så har det jo brug for hjælp. Så har det brug for en voksen, der har tid til og forstand på, hvordan man skal komme ind på livet af sådan et barn og få det til at klare sig igen. Så det kan godt være en fornuftig plan i en periode at ride stormen af«.

»Og så ligger der også observation i det så man kan finde ud af, om det barn overhovedet kan komme tilbage til sin egen klasse, eller om der er noget andet, der er bedre«, siger Bjarne Nielsen.

jvolsen@dlf.org

Spørgsmål til ministeren

Aage Frandsen (Socialistisk Folkeparti) har stillet følgende spørgsmål til undervisningsministeren: »Hvilke muligheder har ministeren for at gribe ind over for kommuner, der anvender isolation i længere tid af urolige elever i folkeskolen?«

Begrundelse: »Af omtalen i dagbladet Politiken den 6. maj 2003 fremgår det, at der er skoler, der praktiserer isolation af urolige elever i længere tid, fordi de åbenbart ikke har mulighed for at give andre tilbud, som er relevante«.

Powered by Labrador CMS