Blog
1   13

200

Abonner på nyt om Folkeskolens matematikrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Dette er mit blogindlæg nummer 200, og jeg skriver om noget af det gode for mig ved at være lærer i den danske folkeskole.

Der er mange udfordringer i folkeskolen i dag, men der er heldigvis også mange glæder.

Jeg har lige deltaget i læringsfestivalen i Bella Centret og nydt at møde kollegaer fra hele landet. Det er dejligt at sætte sig for at spise frokost, og så kommer der en kollega og sætter sig. Vi har aldrig mødtes før, men har helt naturligt et fællesskab. At være lærer kan næsten føles som en tilstand. Så taler man om, hvor man kommer fra, forskelle og ligheder. Det er virkeligt interessant og forskellen i fællesskabet bliver tydelig. Det er en glæde, at der er Læringsfestival og vi kan mødes på tværs af landet og fagligheder.

Jeg mødte Lakserytteren til Læringsfestivalen og fik også lige lavet en selfie med ham. Den tog jeg med tilbage til eleverne. Virkelig billige point. Sjovt at høre deres reaktion og glæde ved at jeg havde mødt ham. Jeg kom længere ind i børneklubben omkring YouTube og TikTok. Det er interessant at følge elevernes digitale udvikling og forsøge at forstå, hvor de nu er, og hvad de laver der. Glæder mig til jeg bliver bedre til at inddrage det mere i den daglige undervisning.

Ligesom det er fedt at tale med kollegaer, er det også totalt livsbekræftende at tale med eleverne om livet og alt det, der også lige er matematikundervisning. Covid19 har fyldt en del i matematiktimerne den sidste tid, og det har været skønt at opleve den måde, som eleverne søger viden og er opdateret. De kommer og viser mig sider og vi forholder os kritisk til fakta med matematik og diskussioner. At mærke eleverne engagement og motivation er en af de helt store glæder i dagligdagen. De er helt naturligt ikke topmotiveret hele tide.  Jeg prøver at huske på de gode oplevelser, så det er lidt lettere at komme igennem de mindre gode.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er også en stor lærerglæde at planlægge et forløb og glæde sig til at afvikle det. Virker det, forstår eleverne idéen og lærer de det, som var hensigten. I min 8. klassearbejder vi med procent og i disse coronatider det oplagt at lave undersøgende arbejde omkring hele situationen. Vi skal arbejde med 80% -15% - 5%, altså 80% bliver bare lidt syge, 15% bliver meget syge og de sidste 5% har brug for hospitalsbehandling. Hvordan ser det ud med kapaciteten på hospitalerne hvis fx 20% af en befolkning bliver smittet? Jeg ser frem til at afvikle forløbet med eleverne, og er allerede nysgerrig på deres resultater og hvilke valg de vil tage. Det bliver spændende.

Det er også en stor glæde for mig at blogge, det får mig til at reflektere over min hverdag. Det skærper mit fokus på det, der sker omkring mig. Det kan virke befriende at få det skrevet ned, og så skåner det mine omgivelser for mange frustrationer. Jeg tror jeg bliver en bedre lærer af at blogge.

Som lærer er man på en måde helt unik på alder, fag, erfaring og sig selv. Det er glædeligt at arbejde sammen med kollegaer, der har en anden alder, viden og erfaring end en selv. Fællesskab og forskellighed er et glædeligt vilkår i folkeskolen. Det er sjovt, når fransklærerne taler fransk sammen, når religionslærerne diskuterer problemstillinger, jeg ikke har tænkt over, når jeg lærer nye ord om dansk. Det er fedt at opleve det faglige miljø på skolen.

Det glædelige for mig ved at være lærer er samværet med eleverne, udvikling og gennemførsel af god undervisning og så at være vidne til eleverne udvikling. Det er også glædeligt at være bevidst om sin egen faglige udvikling, at lære og være nysgerrig på ny viden. At være lærer er at være i evig bevægelse og udvikling.  Det er godt at være lærer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.018 andre er allerede tilmeldt