Blog
0   8

Kvinderne er endnu ikke i mål!

Abonner på nyt om Allan Jørgensen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Det er ikke synd for kvinder, at de er kvinder, men det er en skam og et nederlag for begge køn, når en kvinde bliver mødt som mindre værd end manden - på baggrund af kønnet. Synd kommer det til at være for manden, når kvinden bliver bevidst om sin magt. Lad os hylde de små forskelle og gøre noget ved urimelighederne!

Forskellen på mænd og kvinder er, at mænd er ignorante og kvinder er sindssyge og grunden til, at kvinder er sindssyge er, at mænd er ignorante. Inden mændene kommer for godt i gang med at modargumentere, bør I, over en længere periode, studere hver dags nyheder, der er marineret i mænd med mindreværdskomplekser, og som ofte af samme grund bærer sig dumt, klodset og aggressivt ad. Hvor mange krige, masseudryddelser, miljøkatastrofer og offentlige skandaler har kvinder måske været skyld i gennem historien?

Kvinder har GOD grund til at blive hysteriske og sindssyge med al det, de skal stå model til gennem tilværelsen. For det første er de født fysisk underlegne, så de er i større risiko for at blive udsat for fysiske overgreb og voldtægt, hvilket er grunden til, at de har et grundlæggende behov for at føle sig trygge og beskyttet - af en mand. 

For at få de, mentalt set, primitive mænds opmærksomhed må hun derfor nedlade sig til at klæde sig, udsmykke sig og té sig lavere end hendes selvværd mener, hun burde og også gerne lade de to menneskelige mælkebeholdere strutte en rum tid og ikke mindst, mens tid er. For de smukke og til tider ømskindede attributter skal bruges til at brødføde ungen, efter han/hun har ligget i ni måneder og suget til sig af den smukke kvindekrop, før de forlader den - fuld af strækmærker. Over tid vil de efter eget, samfundets, mandens og omgangskredsens pres overveje at få fyldt depoterne fyldt ud med plast, saltvand og silikone under operationer, der oftest bliver udført af - mænd. 

En anden festlig begivenhed kvinder skal gå gennem livet med er den månedlige cyklus, hvor kønsorganerne BLØDER. Forestil jer en mand, hvis kønsorgan pøser med blod i fem dage. Kvindens PMS er intet sammenlignet med, hvordan en mand hysterisk ville skabe sig ved tanken om sin stoltheds pludselige skrøbelighed. Men i virkelighedens verden føler mændene sig alligevel som de største ofre under kvindens månedlige mini-depression. 

Artiklen fortsætter under banneret

Af andre kvindelige fordele kan nævnes mammografier, spontane aborter, overgangsalder, véer, fødselsmerter og amning, mens de skal forsøge at leve op til mændenes skæve idealisering af dem som underbetalte-fuldtidsarbejdende-vaske-gulv-gøre-rent-lave-mad-skifte-ble-smøre-madpakker-pornoprinsesser i hvilkensomhelst kultur de nu en gang er så heldige af være en del af. 

Trump og #metoo-bevægelsen

Hele den vestlige verden har travlt med at fortælle, hvor frie og lige kvinderne skal og bør være, når vi banker ikke-vestlige civilisationer oveni turbanen. Samtidigt har verdens stadig førende politibetjent valgt Donald Trump som præsident. Han er som enkeltperson intet andet end et bovlamt, juvenilt og naturligvis manchauvinistisk og magtliderligt eksempel på en (slags) mand med små hænder og et umiddelbart ringe kendskab til kvinders fysiologi. Og han er langt fra det eneste grumt sørgelige eksempel på en lille mand med stor magt. Hele #metoo-bevægelsen er en understregning af, at kvinder er nået langt, men endnu ikke har nået opløbsstrækningen mod mål.

Men hvad angår kvindesynet er problemet ikke Trump eller andre enkeltpersoner alene. Det er derimod de mange millioner af både kvinder og mænd, der GIVER dem magten. I et demokrati som vores er det aldrig politikerens skyld alene. Det er derimod folket repræsenteret i ham.

Og når nu Trump afspejler samfundets syn på blandet andet kvinder, er der sandt for dyden rigeligt at kæmpe for, de damer! - Med mindre I naturligvis kan tilfredsstilles ved at blive betragtet som mindreværdige, seksuelle objekter designet til ansvarsfritagelse, til at adlyde og til at indordne jer mandens domæne. 

Stor respekt til jer, kvinder - kræv jeres ret på arbejdsmarkedet, i hjemmet, stop ikke kampen og lad os samtidigt hylde de små, men vigtige forskelle!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.264 andre er allerede tilmeldt

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.399 andre er allerede tilmeldt

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.072 andre er allerede tilmeldt