Blog
0   12

Skolekom er død – længe leve emu-respons

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

På Undervisningsministeriets fagmøde om Fælles Mål, de nye læseplaner og undervisningsvejledninger i Aarhus blev der i workshoppen for fremmedsprog blandt andet henvist til skolekoms afløser: emu-respons. I indlægget henvises der blandt andet til, hvad forandringen fører med sig, og der gives ideer og inspiration til en drøftelse af, hvad blandt andet et kommunikativt og funktionelt sprogsyn er.

Foto: Hanne Leth Andersen på videoen "Et kommunikativt og funktionelt sprogsyn"

Fagmøde om Fælles Mål mv.

Jeg deltog torsdag den 6. marts i Undervisningsministeriets fagmøde om Fælles Mål, de nye læseplaner og undervisningsvejledninger i Aarhus. 

Tysklærerforeningens formand Tine Lund deltog den 25. februar 2020 i et parallelt arrangement i København og skrev i den anledning et blogindlæg: ”Hvordan manifesterer folkeskolens formål sig i den daglige tyskundervisning?” https://www.folkeskolen.dk/1623781/hvordan-manifesterer-folkeskolens-formaal-sig-i-den-daglige-tyskundervisning

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg skal derfor i denne blog ikke gå Tine i bedene. I stedet vil jeg tage en ganske anden indfaldsvinkel, der har sammenhæng med den workshop, jeg deltog i.

Emu-respons

Vi er alle opmærksomme på, at Skolekom afgik ved døden ved årsskiftet. I workshoppen for fremmedsprogene fik vi derfor lejlighed til at stifte bekendtskab med dens afløser emu-respons.

Emu-respons er nu den direkte vej til faglig sparring, vejledning og inspiration til alle lærere i grundskolen. Du får adgang til fagspecifik sparring, inspiration og vejledning fra læringskonsulenterne. Emu-respons erstatter dermed læringskonsulenternes konferencer på Skolekom. Det vil sige, at du på emu-respons kan stille spørgsmål til læringskonsulenterne om den daglige undervisning, brugen af fælles mål og fagets prøver.

Jeg gik, da jeg kom hjem fra fagmødet, på opdagelse på respons.emu.dk, hvor uni-login er nødvendig.

Når du er inde, venter der dig et væld af muligheder.

"Et kommunikativt og funktionelt sprogsyn"

Jeg finder frem til videofilmen "Et kommunikativt og funktionelt sprogsyn", hvor Rektor for RUC, Hanne Leth Andersen forklarer og giver nogle bud på, hvad et kommunikativt og funktionelt sprogsyn er.

Hanne Leth Andersen lægger ud således: "Et kommunikativt og funktionelt sprogsyn, det er et sprogsyn, der tager udgangspunkt i, at sprog er til at kommunikere med, og at sproget hele tiden har nogle funktioner i verden. Alt hvad vi siger, det har en funktion, og vi tager udgangspunkt i det, i modsætning til at tage udgangspunkt i strukturen i sproget. Hvis man har det mere kommunikative og funktionelle, så er det, fordi man er optaget af, hvad man gør med strukturerne, og de to ting hænger naturligvis nært sammen, men man kan vægte det ene eller det andet i studiet af sproget og i sin formidling af sproget til elever. Det er ikke enten eller. Man får støtte af at have forståelse af grammatikken. Det jeg engang imellem, igen i kraft af min strukturalistiske opdragelse, påpeger, det er, at det ikke er sikkert, at den grammatiske beskrivelse, vi har arvet, er fuldstændig hensigtsmæssig.

Der har været mange grammatikere gennem tiderne, og der er grammatikkere fra de forskellige sprogfag, som har vidt forskellig tilgang til, hvordan sproget er opbygget. Så hvordan kan vi vide, at den grammatik, som vi formidler til eleverne, faktisk støtter deres sprogtilegnelse og giver dem lige netop det indspil og den viden, de har brug for? Hvordan får vi lavet en sprogbeskrivelse, som de har glæde af?”

Har du fået blod på tanden, så se hele filmen på ca. 8 minutter og få yderligere svar på nedenstående spørgsmål:

Hvad er integreret grammatikundervisning?

Hvad er intersprog?

Hvad er fejls potentiale?

Filmen kan ses her: https://emu.dk/grundskole/tysk/det-kommunikative-og-funktionelle-sprogsyn

Det vil være helt oplagt på næste fagudvalgsmøde i sprogfagene eller i tysk fagteam at se filmen og efterfølgende drøfte filmens problematik.

Video om prøverne i tysk

Måske får I også lyst til at se en video om prøverne i tysk

”Fra linket herunder kan I se en video og tilhørende powerpoint-sider om prøverne i fremmedsprog. Materialet er fra sidste forår, men da der ikke har været nogen ændringer i fagets prøver, kan det fortsat bruges,” fortæller læringskonsulent Lene Laursen. https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/aktuelt/arrangementer/2019/190318-webinar-for-faglaerere-om-sprogfagsproeverne1?fbclid=IwAR0Fueva6jSaN_LBuOEHYxovo_1LNMQUo2guH9PxMu2eDsY7cWAE9VETDYg

Påstand og spørgsmål

Endelig vil det på mødet i fagteamet være oplagt at drøfte nedenstående påstand og spørgsmål: 

Undersøgelser har vist, at der i nogle skolers fremmedsprogsundervisning i tysk er meget stort fokus på sprogbrugsregler, hvorimod der i engelskundervisningen nogle steder næsten ikke fokuseres på grammatik og sprogbrugsregler. I folkeskolens fremmedsprogsundervisning er det vigtigste, at eleverne lærer at bruge sproget kommunikativt.

1. Hvordan kan du som lærer forberede en sprogbrugsundervisning, der tager højde for de kommunikative mål i faget?

2. Hvornår og i hvilken grad er det hensigtsmæssigt at lave nedslag på sprogbrugsreglerne?

3. Og hvordan kan læreren give eleverne en feedback, der anerkender det, de kan, men samtidig hjælper dem til at blive bedre?

Jeg kan kun ønske jer god fornøjelse. Det næste fagteammøde bliver ikke kedeligt!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
850 andre er allerede tilmeldt

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.576 andre er allerede tilmeldt