Normalt er det lærerne, der kæmper for at hive lønkroner ud af kommunerne. Men torsdag den 15. maj skal lærerne kæmpe for, at kommunerne får flere penge fra staten.

Det er Fagligt Ansvar, et netværk af tillidsrepræsentanter og fagforeninger, der har taget initiativet til en fælles aktionsdag.

DLF opfordrer lærerne til at mødes efter skoletid den 15. maj og sammen vedtage udtalelser, der opfordrer regeringen til at sikre, at kommunerne har penge nok til at skabe gode skoler. Udtalelserne skal sendes til KL og Finansministeriet og til den lokale borgmester og presse.

Forhandlingerne mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi i 2004 er i gang. Regeringens udspil lyder på en samlet ramme for kommunernes vækst på 0,7 procent.

Sidste år steg udgifterne på folkeskoleområdet med 0,8 procent, men samtidig steg antallet af elever. Derfor er der 400 kroner færre per elev i år.

Færre penge per elev

Økonomisk konsulent i DLF Lars Salmonsen følger kommunernes økonomi og folkeskolernes udvikling.

»0,7 procent er slet ikke nok til at dække den demografiske udvikling. De næste år kommer flere folkeskoleelever, som endda skal have flere timer i henhold til folkeskoleloven. Dertil kommer der også flere ældre«, siger Lars Salmonsen.

Han peger på, at skattestop og skattelettelser rammer kommunernes økonomi, blandt andet fordi kommunerne ikke kan hente penge ind til at dække flere elever og ældre ved at hæve skatten.

Finansminister Thor Pedersen gjorde på Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes konference Fremtidens forhandlinger klart, at han ikke mener, at skattestoppet behøver at betyde et faldende serviceniveau.

»For os gælder det om at flytte midler fra bureaukrati til borgere og service«, sagde han og fremlagde plancher, der viste, at der de næste år vil komme flere ansatte i den kommunale sektor.

Kamp om kroner

Årsagen til de slunkne kommunekasser er i første omgang at finde i den forrige regerings økonomiske plan, der kører frem til 2010. En plan, som VK-regeringen har valgt at stramme en anelse op på. Samtidig er der indført skattestop.

Ifølge planen må de offentlige udgifter kun stige med en procent om året frem til 2005. Nu skruer VK-regeringen udgiftsstigningen ned til 0,7 procent i 2004 og en halv procent allerede i 2005. Derefter må udgifterne kun stige med en halv procent frem til 2010. Formålet er at sikre velfærd til alle, selv om de offentlige udgifter vil bliver presset af, at der bliver flere og flere ældre danskere. Måden at sikre velfærden på uden skattestigninger er at få udlandsgælden helt væk og få den offentlige gæld ned på det halve. Dermed sparer regeringen renteudgifter, og de besparelser kan bruges til at sikre velfærd.

»Regeringens skattelettelser tager yderligere midler fra kommunerne. Samtidig kommer der flere og flere folkeskoleelever, og Folketinget har vedtaget en folkeskolelov, som siger mere rummelighed, mere faglighed, mere kamp mod mob­ning, mere integration mere af det hele. Derfor er vi nødt til sammen med andre faglige organisationer at gøre opmærksom på, at vilkårene for at udvikle velfærdssamfundet er blevet væsentligt ringere«, siger medlem af DLFs hovedstyrelse Peter Hess-Nielsen og lægger ikke skjul på, at han også er stærkt utilfreds med, at også lærernes reallønsudvikling nærmer sig det negative.

kravn@dlf.org