Blog
0   3

Bliv kompetent til bæredygtighed på en erhvervsuddannelse - fra podcast ’Samtaler om Uddannelse’

Abonner på nyt om Ungdomsbyen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

I Ungdomsbyen har vi på vores erhvervsforløb opdaget, at det er højest relevant for alle elever, der går op i bæredygtig livsstil og en grøn fremtid, at kigge mod erhvervsuddannelserne. I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvordan en uddannelsesdirektør for erhvervsuddannelsen Tradium ser den grønne omstilling på sin skole.

 

Landets skoler har en helt særlig forpligtelse, når det gælder den grønne omstilling”, siger Lars Michael Madsen, der er direktør for erhvervsskolen Tradium. Her uddanner eleverne sig indenfor fødevarer, teknologi, sundhed eller handel.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Vælg (ud-)dannelse til bæredygtighed

Som skole er man forpligtet til at være med til sætte en dagsorden, når det kommer til den grønne omstilling. For hvis der er noget, der kan være med til at flytte verden, er det uddannelse.”

Sådan lyder det klare budskab fra Lars Michael Madsen, direktør for den jyske uddannelsesinstitution Tradium, i podcastserien ’Samtaler om Uddannelse'.

Sidste år udarbejdede Ungdomsbyen en rapport på opdrag af den danske UNESCO-nationalkommission. Rapporten hedder ’(Ud)dannet til bæredygtighed – en ny fortælling om erhvervsskoler’ og omdrejningspunktet er erhvervsskolernes arbejde med FN’s 17 verdensmål.

Ungdomsbyen har siden 2018 tilbudt erhvervsforløb til 6.-8. klasse, som blandt andet foregår direkte ude på erhvervsskolernes værksteder og learning labs under titlen ’Erhvervsuddannelse – er det noget for mig?’. Erhvervsforløbene dækker tre spor byggeri, handel og social- og sundhedsområdet. Det fjerde spor om fødevarer er Ungdomsbyens næste projekt. Målet er, at give skoleelever en reel mulighed for at træffe et oplyst og kvalificeret uddannelsesvalg. Ønsker eleverne at vælge en uddannelse, hvor de kan med til at skabe en bæredygtig fremtid, skal uddannelsesstederne være med til at tage et grønt ansvar. Eleverne får gennem forløbene både øje på, hvordan samfundet er opbygget og hvordan de kan indgå i det.

Ungdomsbyen koordinerer de danske UNESCO Verdensmålsskoler. For Tradium var det sidste år et stort skridt at blive verdensmålsskole i arbejdet med FN’s verdensmål og bæredygtighed. Lars Michael Madsen ønsker at bidrage til en effekt, der vil få endnu flere uddannelsessteder til at hoppe med på den grønne vogn.

 

Det handler om at prioritere som skole

Nogle vil måske sige, at de ikke har råd eller tid, men det handler om at prioritere. Man kan godt blive lidt ydmyg og tænke, at det her et for stort og uoverskueligt område at tage fat på. Det var i hvert fald den følelse, jeg selv stod med, da vi var på tærsklen til at tage beslutningen om at gå ind i det her. Men hvis jeg skal give et godt råd, er det, at man skal lægge sin ydmyghed til side,” siger han og tilføjer:

Det starter hos den enkelte, og man kan gøre en forskel, hvis man gør en indsats – hvad enten det så er som person, uddannelsesinstitution, kommune, region eller land. Vi vil gerne være med til at skubbe nogle snebolde i gang. Nogle af dem bliver måske små eller smelter, men så er der forhåbentlig andre, der bliver store og ender som flotte snemænd.”

Tradium tager nu konkret udgangspunkt i verdensmålene med udvikling af forløb omkring bæredygtigt byggeri og om ressourceoptimering på tømrer- og elektrikeruddannelserne. 

 

Faglærte elever kan gøre en stor forskel for grøn omstilling

Den grønne tænketank CONCITO udgav sidste år en rapport, der viser, at faglærte fylder 45 procent af arbejdsstyrken i den grønne sektor.

Der er dermed ingen tvivl om, at byggebranchen også spiller en nøglerolle i forhold til den grønne omstilling – og det er vigtigt at udbrede kendskabet til håndværksfagenens store grønne potentiale, mener Mads Okking fra Dansk Håndværk, der er blandt de øvrige medvirkende i podcastserien ’Samtaler om uddannelse’.

"De unge er meget optagede af den grønne omstilling, og vi skal være med til at vise den nye generation, at de virkelig kan sætte et bæredygtigt aftryk og gøre en forskel på klimaområdet inden for byggebranchen. Mange af de materialer og byggemetoder, man har brugt i traditionelt bygningshåndværk, er bæredygtige og taler lige ind i klimadebatten, og det vil jeg gerne slå på tromme for” siger Mads Okking.

Også Lars Michael Madsen mener, at de faglærte – og dermed erhvervsuddannelserne – har særligt gode forudsætninger for at gøre en forskel på klimafronten:

Der er brug for nye opfindelser, hvis vi skal løse nogle af de udfordringer, der er på den store klimadagsorden. Her spiller erhvervsuddannelserne en nøglerolle, fordi det tætte samspil mellem praksis og teori gør innovationsevne og opfindsomhed til en del af vores DNA”.

Man kan høre mere på Ditbarnsfremtid.dk, som er en forældreindsats, der er finansieret af regionerne. Alle tiltag og produkter er udviklet i samarbejde med aktører fra uddannelsesområdet, vejledere og forskere.

Podcasten er tilgængelig i de fleste podcastapps og fra din browser på hjemmesiden https://ditbarnsfremtid.dk/podcast/

Indsatsen er primært målrettet forældre, fordi forældre har en meget vigtig rolle, når de unge skal træffe et uddannelsesvalg - og ofte efterlyser gode råd til uddannelsessnakken. Men den er lige så væsentlig for de af Folkeskolens lærere, der har lidt eller intet kendskab til erhvervsuddannelsernes potentiale for mange af deres elever.                


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ