Regeringens skattestop og stramme økonomiske politik over for amter og kommuner betyder, at der mange steder skæres ned på ældreomsorg, børnehaver og skoler.

Samtidig betyder kommunernes økonomiske aftaler med regeringen, at mange kommuner siger, de ikke har penge til en ordentlig lønudvikling til de ansatte. I Greve blev det til 38 kroner i Ny Løn til lærerne.

Faktisk har lønstigningerne for de 650.000 ansatte i amter og kommuner i det forløbne år i gennemsnit kun været på 1,3 procent mens prisstigningerne har været på 2,6 procent. Altså har vi som offentligt ansatte på Ny Løn haft et klart reallønsfald.

I samme periode har lønstigningerne på det private arbejdsmarked været over fire procent.

650.000 offentligt ansatte har altså bare på et år oparbejdet et lønefterslæb på cirka tre procent.

Fordi kommunerne siger, de ikke må bruge penge for regeringen.

For en skolelærer kan man hurtigt regne ud, at hvis hun skulle have haft lønstigninger som på det private arbejdsmarked, så skulle hun have haft mellem 8.000 og 10.000 kroner mere i løn i det forløbne år.

Kommunerne må til lommerne og sørge for at få en aftale med regeringen om næste års kommunale økonomi, som skaffer dem et rimeligt økonomisk råderum.

Ellers må man jo spørge: Hvorfor skal vi som lønmodtagerorganisation fortsætte med at forhandle løn med en »stand-in« som KL, når det alligevel er finansminister Thor Pedersen, der bestemmer selv de mindste kommunale decimaler?

Ny Løn blev markedsført som et moderne og fleksibelt lønsystem. Det er nu blevet til en fleksibel reallønsnedgang. Det kan ikke fortsætte.

DLF har sammen med andre fagforeninger for offentligt ansatte udnævnt den 15. maj til en aktionsdag, hvor vi vil gøre regeringen opmærksom på, at ned­skæringspolitikken over for vel­færds­samfundet og de offentligt ansatte er helt uacceptabel. Hør mere hos din tillidsrepræsentant.